Det er to små hold med både forskelle og ligheder, der med Michael Laudrup som væbner, krydser klinger i årets første engelske pokalfinale
En, to, tre. Det tager ikke lang tid at tælle til det antal rækker der er imellem Michael Laudrups mandskab og dagens undseelige modstander i Capital One Cup-finalen på Wembley.
Men på overfladen er der en verden til forskel på Premier League-holdet Swansea og Bradford City fra bunden af Englands fjerdebedste række.
Begge klubber har tilbagelagt 300 kilometer og flere storhold for at nå den finale, der for begge holds vedkommende kun kan betegnes som en overraskelse. Ordet kan gudskelov gradbøjes, for det er der brug for, når snakken falder på årets første engelske pokalfinale.
- Det er måske et lille eventyr, at vi er i finalen, men at Bradford også er der, det er et eventyr af de helt store, lyder karakteristikken fra Laudrup, der i sin første sæson i Swansea har ført klubben til historiens første store slutkamp.
Storklubben mangler
Det er i sig selv en mindre sensation. Og så alligevel. Capital One Cup, der er den mindste af de to engelske pokalturneringer, har tradition for at byde på en overraskelse. Men kun én. I år er der to.
- Et af top seks-holdene plejer altid at være i en finale. Det er så bare ikke tilfældet i år. Det gør den her finale til noget helt unikt, mener Michael Laudrup.
- Det er under-under-underhunden mod underhunden. Så det er en mærkelig finale. Det her er en unik situation for os, men i endnu højere grad for Bradford. Vi snakker historieskrivning, hvis de vinder, fortsætter Swanseas danske manager.
Krydsende stier
Netop historieskrivningen er værd at gribe fat i før kick off klokken 17. For det er kun på overfladen, forskellene er afgrundsdybe mellem Michael Laudrups smukke svaner og Phil Parkinsons grimme ællinger. Graves der et lag ned i historien om klubberne fra de to tidligere kulminebyer, kommer skæbnefællesskabet til syne.
For bare 12 år siden lå Bradford i Premier League, mens det var ’The Swans', der dengang lå vingeskudte i 2. division med enorme økonomiske problemer til følge. I dag er billedet vendt på hovedet. Bradford brugte 00’erne på et frit fald ned igennem det engelske ligasystem og en kælen flirten med den økonomiske ruin. Alt imens rejste Swansea sig fra asken. Et sted undervejs krydsede klubbernes stier hinanden. Det gør de nu igen på Wembley. Med Swansea som gigantisk favorit. Men en favorit, der baseret på de seneste 12 år er velvidende om den bemærkelsesværdigt tynde linje mellem succes og fiasko.
- Andre hold ville måske tænke mere over, hvor lille et hold Bradford egentlig er, og derfor tænke ’den vinder vi nemt. Sådan ser vi ikke på det, fastslår Swanseas hurtige dribler Nathan Dyer.
Sidste sten på vejen
Han kender skæbnesfællesskabet mellem Swansea og Bradford, ligesom han har set, hvad modstanderen tidligere på sæsonen har gjort ved flere af hans Premier League-kolleger. Det samme har manager Michael Laudrup.
- Vi må acceptere det faktum, at vi er store favoritter af den simple grund, at vi er et Premier League-hold, mens Bradford spiller i League 2. Men vi har set, hvad de har gjort ved Wigan, Arsenal og Aston Villa, lyder det om klubben, der som det eneste står i vejen for Laudrups første titel i otte år og den første i Swanseas 101-årige historie.
Vejen til Wembley:
Swansea:
2. runde: 3-1 over Barnsley
3. runde: 3-2 over Crawley
4. runde: 3-1 over Liverpool
Kvartfinale: 1-0 over Middlesbrough
Semifinale: Videre med sammenlagt 2-0 over Chelsea
Bradford:
1. runde:1-0 over Notts County
2. runde: 2-1 over Watford
3. runde: 3-2 over Burton (efter forlænget spilletid)
4. runde: 0-0 mod Wigan (videre med 4-2 på straffe)
Kvartfinale: 1-1 mod Arsenal (videre med 3-2 på straffe)
Semifinale: Videre med sammenlagt 4-3 over Aston Villa
