En AC Milan-spillers model-kæreste er kommet til at tale en smule over sig.
Det er Kevin-Prince Boatengs amerikanske model-kæreste, der i et interview med månedsmagasinet Vanity Fair er kommet til at afsløre intime detaljer fra sit forhold med stjernespilleren.
- Grunden til, at han altid er skadet er, at vi har sex 7-10 gange i ugen, siger Melissa Satta, som har rødder i Italien.
Udmeldingen kommer efter Kevin-Prince Boateng igen er blevet skadet. Denne gang i låret. Det blev han i en kamp mod Inter.
Klubben meddeler nu, at Boateng er ude i mindst en måned. Det vil sige, at han går glip af mindst otte kampe inklusiv Milans første møde med Arsenal i ottendedels finalen i Champions League.
Det kan han og klubben nu - tilsyneladende - takke kønne Melissa Satta for.








