AC Milan vandt mandag aftens kamp mod SSC Napoli med 3-0 og trækker dermed fra i toppen af Serie A.
AC Milan vandt mandag aften topkampen i Serie A mod SSC Napoli med 3-0.
Milaneserne kom foran efter fire minutters spil af anden halvleg på et straffespark, der så noget tvivlsomt ud.
Tvivl var der til gengæld ikke i Zlatan Ibrahimovic' fødder, da svenskeren sparkede bolden ind til føring.
Kevin-Prince Boateng sørgede for 2-0 med 13 minutter igen efter fint forarbejde af Pato, og minuttet efter slog brasilianeren selv sejren fast, da han sendte bolden op i krydset efter et kontra-angreb.
SSC Napoli lå inden denne runde nummer to i Serie A, men nederlaget betyder, at de forsvarende mestre fra Inter har overhalet syd-italiernerne.
AC Milan er med sejren foran med henholdsvis fem point til Inter og seks point til SSC Napoli.








