Lionel Messi scorede to mål, da FC Barcelona vendte 0-2 fra den første kamp til samlet sejr på 4-2 over AC Milan i Champions League.
Det er ikke nogen nem opgave at vælge en pave for hele den katolske verden. Men for kardinalerne i Vatikanet blev opgaven næppe nemmere af at have tirsdagens opgør mellem FC Barcelona og AC Milan for næsen.
Den katolske verden må derfor stadig holde spændingen om Pave Benedikt d. 16s afløser ud, da der steg sort røg til vejrs fra Vatikanpaladset en halv time før FC Barcelona og AC Milan løb ind på Camp Nous fodboldkatadral som tegn på en uafklaret votering. Og så var det ellers tid til noget så verdsligt og vidunderligt som en god gang fodbold.
Kardinalerne kender åbenbart deres bold på det guddommelige snit. Den slags var der masser af, da Barcelona afmonterede et AC Milan-hold, som i første opgør mellem de to havde fået det mest af den moderne fodboldverden til at spore bekymrende mislyde i de katalanske kæledæggers velsmurte maskineri.
Anført af Lionel Messi kom Barcelona med et offensivt og vildt bevægeligt snit. Milevidt fra den mere omstændelige boldomgang, der i Milano gjorde det muligt at choksejre med 2-0 og sende Messi og kompagni hjem på udkig efter eget værd.
Den argentinske troldmand sørgede med Champions League mål nummer 75 selv for at sende hjemmeholdet på sejrskurs, der han i kampens allertidligste fase med en kontrolleret inderside krøllede bolden ind i målhjørnet med målmand Abbiati i beundrende tilskuerrolle.
Føringsmålet affødte et brøl af forløsning. Væk var pludselig angsten for endnu et nederlag efter to af slagsen til ærkerivalerne fra Real Madrid og et til AC Milan indenfor få uger. Og tilbage var troen på et hold, der både genopfandt sig selv som fadderne af det intelligente småspil og det nådesløse genpres, så snart man mister bolden.
FC Barcelonas udskældte assistenttræner Jordi Roura havde rystet posen og siet Cesc Fabregas fra til startelleveren. En klog disposition eftersom den ellers så visionære midtbanemand i første opgør virkede som en hæmsko. En anden kreativ gambling var at foretrække Javier Mascherano frem for en ujævnt spillede Carlos Puyol. Den beslutning kunne være blevet skæbnesvanger, da Mascherano forærede Niang en friløber mod slutningen af 1. halvleg og kunne ånde lettet op, da det blev stolpe ud for den franske teenager. Svaret på den forskrækkelse kom prompte, da Messi bankede 2-0 målet i kassen og bragte den samlede stilling i balance.
Det var resultatet af et hold, som igen fik bredde på spillet, som havde et vildt tempo i boldomgangen, som viste kynisk skarphed foran mål og som udsatte deres italienske modstander for et nådesløst pres, der må sende Barcelona tilbage i favoritrollen i Champions League.
Messi og kompagni leverede offensivt en magtdemonstration. Der var småfejl undervejs, som kunne være blevet kostbare. Robinho havde en stor chance i det 82. minut, som kunne have fået opgøret til at slå en kolbøtte, hvis ikke Alba havde ofret sig.
For kardinalerne i Vatikanet var det formentlig skriften på væggen. Der var ingen gave til paven denne smukke tirsdag aften.
