Real Madrid fik kun lov til at låne førstepladsen i et par timer. FC Barcelona vandt 5-0 hjemme over Real Sociedad.
Førstepladsen var kun til låns for Real Madrid, der tidligere søndag vandt 3-1 ude over bundproppen Real Zaragoza.
I søndagens sene kamp vandt FC Barcelona 5-0 hjemme over Real Sociedad, og det skete endnu engang efter læssevis af snorlige pasninger tilsat snilde kombinationer og proptrækker-driblinger.
Det var netop efter en lang serie af pasninger, at FC Barcelona kom foran efter blot otte minutters spil ved David Villa.
Andrés Iniesta fulgte op efter en god halv time og sørgede således for 2-0 ved pausen til de regerende spanske mestre.
2. halvleg var dårligt gået i gang, førend Barca kom på 3-0. Efter en triple et-to kombination mellem Lionel Messi og Dani Alves endte det med, at argentineren udplacerede Claudio Bravo i basker-holdets mål.
Mod slutningen scorede Lionel Messi så sit andet mål, da han løb på tværs i feltet, forbi fire mand og lagde bolden ind i det modsatte hjørne.
Men FC Barcelona var ikke færdige endnu, og til allersidst sørgede Bojan Krkic med et mål for, at det endnu blev til endnu en hjemmesejr på 5-0.
Dermed fører FC Barcelona fremdeles Primera Division med et forspring på to point til Real Madrid.
Real Sociedad ligger nummer syv.









messi = fenómeno = mounstruo = el mejor del mundo = el mejor de todos los tiempos