Anders Lindegaard får hårde ord med på vejen, efter han lod tre bolde passere i lørdagens Premier League-kamp mod Reading.
Anders Lindegaard ligner nu førstevalget til pladsen mellem stængerne i Manchester United, men i går havde danskeren ikke nogen god dag på kontoret, da han indkasserede tre mål i De Røde Djævles udekamp mod Reading.
Man kan ikke ligefrem beskylde Anders Lindegaard for at have droppet ved nogle af de tre scoringer, men ved to af målene, som faldt efter hjørnespark, kom danskeren ikke godt nok ud af sit mål. Og det undlader goal.com ikke at huske ham på.
Således kårer mediet Lindegaard som en af banens dårligste i opgøret, som Manchester United vandt 4-3.
- Roberts forvoldte ham store problemer ved dødbolde, og han virkede usikker, når han skulle gribe ind ved indlæg og hjørnespark. Lod hver eneste gang sine forsvarsspillere om at cleare bolden, ligegyldig hvor tæt på mål den lå. Det blev bedre i 2. halvleg, men det er svært at forstå, hvorfor David de Gea er på bænken, lyder det.
Også lokalavisen Manchester Evening News, der følger Manchester United tæt, giver Anders Lindegaard hårde ord med på vejen.
- Med Anders Lindegaards fumlende og tøvende fornemmede hjemmeholdet, at de stadig havde en chance. Lige som danskeren havde fået fordel i keeperduellen spiller han sin værste kamp, skriver avisen.
tipsbladet.dk









