Ifølge BBC har Michael Laudrup og Swansea afvist Liverpools bud på den 22-årige midtbaneprofil Joe Allen.
100 millioner kroner og Jonjo Shelvey var ikke nok for Swansea, der har afvist deres tidligere manager Brendan Rodgers bud på Joe Allen. Swansea vil have 150 millioner for den pasningsstærke waliser, og det forventes at Liverpool forhøjer budet.
Brendan Rodgers og Joe Allen havde et glimrende samarbejde sammen i Wales, og det håber Rodgers på at fortsætte. Det på trods af at Rodgers har en klausul i sin kontrakt med Liverpool, der forbyder ham at købe spillere i Swansea de første 12 måneder hos Liverpool. Klausulen kan dog fraviges af Swansea, der, hvis tilbuddet er i klubbens bedste interesse, kan acceptere et eventuelt bud.
Rodgers har tidligere på måneden indrømmet, at 22-årige Allen er et transfermål. Han sagde ved den lejlighed at Allen er en meget talentfuld spiller.
Tipsbladet.dk








