Han skulle være den store frelser i Elfsborg, men i stedet fortsætter skadeshelvedet for Jesper Christiansen.
Den tidligere FCK-målmand Jesper Christiansen kom til svenske Elsfborg i sommerens transfervindue, men skader på skader har holdt den tidligere landsholdsmålmand på bænken nærmest siden han skiftede til den svenske klub. Og nu viser hans fodskade sig at være værre end først antaget
- Vi fandt ud af at der er en lille revne i brusken. Derfor har vi modtaget rådgivning fra Leif Swärd (svensk idrætslæge, red) der vil have Jesper til at vente med at træne før han føler at foden er klar, siger fysioterapeut fra Elfsborg Martin Bergqvist til Borås Tidning.
Christiansen forfærdelig start i Elfsborg, eftersom han allerede i sin debutkamp pådrog sig en skade i sin tommeltot. Da han endelig blev sin skade kvit, blev han skadet igen i kampen mod Häcken, og har siden da slet ikke kunne træne, og nu er han så dømt ude på ubestemt tid.
- Det er stadig umuligt at gætte på hvor lang tid det kommer til at tage. Hævelsen må fortage sig. Han kan gå på foden, men det gør ondt når han hopper, springer eller sparker til en bold, slutter Bergqvist.
Jesper Christiansen, der nåede at spille 210 kampe for FCK, blev solgt for ca. 5 millioner kroner til Elfsborg








