Nu ser det ud til, at Anfield bliver Nuri Sahins nye hjemmebane. Spansk avis skriver, at Liverpool er tætte på at tilknytte spilleren.
Tyrkiske Nuri Sahin ser ud til at fortsætte karrieren i Premier League, men dog mangler spilleren at finde ud af, hvilken klub det skal være.
Tidligere har Arsenal, Tottenham og Liverpool været nævnt som mulige destinationer for den tidligere Dortmund-profil, men nu ser det ud til, at sidstnævnte trækker handlen i land. Det skriver Marca.
Arsenal-skiftet er strandet på grund af London-klubbens manglende vilje til at leje spilleren. Et vilkår som Liverpool angiveligt er indforstået med. Derudover kan Brendan Rodgers garantere Sahin en startplads i sin Liverpool-startopstilling.
Avisen skriver desuden, at Sahin muligvis kan præsenteres i klubben torsdag.
Nuri Sahin kom til Real Madrid sidste sommer, men opholdet i kongeklubben har langt fra været en succes. Bare fire ligakampe har Sahin deltaget, så størstedelen af tiden i Spanien har foregået på bænken.
Tidligere havde Nuri Sahin ellers stor succes. I sæsonen 2009/10 var han en stor profil på det mesterskabsvindende Dortmund-mandskab, og Sahin blev kåret til Bundesligaens bedste spiller den sæson.
tipsbladet.dk






