Diego Armando Maradona er færdig som argentinsk landstræner.
Diego Maradonas dage som argentinsk landstræner er forbi.
Han mødte tirsdag op til forhandlinger om forlængelse af kontrakten med det argentinske fodboldforbunds præsident, Julio Grondona, men de to parter kunne ikke blive enige om betingelserne for en ny kontrakt.
Den meget magtfulde Grondona har været præsident siden 1979, og han forlangte adskillige ændringer i Diego Maradonas stab. Det havde den 49-årige tidligere verdensmester på forhånd sagt, at han ikke ville være med til.
Diego Maradona præsenterede på sin side et krav om, at en anden tidligere verdensmester, Oscar Ruggeri, skulle være ny assistent for holdet. Det har givetvis pustet til ilden, da Julio Grondona aldrig har kunne fordrage Oscar Ruggeri.
Diego Maradona overtog jobbet som argentinsk landstræner i 2008. Med hiv og sving lykkedes det at få Argentina kvalificeret til VM, hvor det også startede godt nok med sejr i alle tre puljekampe plus ottendedelsfinalen mod Mexico.
Derefter fik holdet imidlertid en gevaldig én på hatten af Tyskland, som vandt 4-0 i kvartfinalen og i 2. halvleg udspillede Maradonas drenge.
4-0 var iøvrigt de samme cifre, Maradona tabte med, da bestyrelsen for fodboldforbundet skulle stemme om, hvorvidt manden - der i sin storhedstid af de fleste blev anset som verdens bedste spiller - skulle have lov til at blive i jobbet som landstræner for Argentina.









Nu mangler I bare at sparke den i maal ved at hyre Hector Cuper.
Godt set ikke at smide denne gyldne generation paa gulvet med en traener som godt nok var en dygtig spiller, men aldrig har bevist noget som traener.
Og med Maradona ude er Riquelme nok klar til landsholdet igen. Han vil godt nok vaere 36 aar ved VM i 2014, saa deeeeeeeeeeeeet.....