Michael Lumb får ikke chancen i Zenit Skt. Petersborg og er på klubjagt.
Michael Lumb skal igen på klubjagt.
Venstre backen får ingen spilletid i Zenit Skt. Petersborg og skal heller ikke forvente af få det.
- Jeg gør, hvad jeg kan. Giver mig fuldt ud til træning og er i virkelig god form, men jeg kan godt se, at der er langt til førsteholdet, siger Michael Lumb til sporten.dk
Zenit har denne sommer købt den italienske landsholdsback Domenico Criscito for mere end 100 mio. kr., og det gør ikke vejen til spilletid lettere for Michael Lumb.
- Zenit er en stor klub med masser af penge, så hvis man ikke er tilfreds med de spillere, man har, så henter man bare en ny. Med en italiensk træner og nu en italiensk konkurrent til pladsen, skal jeg nok ikke forvente at få chancen, siger Michael Lumb.
Den tidligere AGF’er har halvandet år tilbage af sin kontrakt med russerne, men har siden skiftet til Zenit været udlejet til Feyenoord og AaB. Nu skal han afsted igen. Det gjorde cheftræner Luciano Spalletti klart i weekenden efter kampen mod Amkar.
- Lumb er en af tre spillere, jeg forventer forlader os, siger den skaldede taktiker.
Og det ærgrer Michael Lumb, at den udmelding først kommer nu.
- Transfervinduet har været i gang i mere end to måneder. Med to uger tilbage får jeg det så at vide.
Havde de fortalt det noget før, så havde det været lettere for mig at finde en ny klub. Jeg synes, det er tarveligt at behandle folk på den måde, siger han.
Til trods for at skiftet til Zenit aldrig er blevet den store succes, så hænger Michael Lumb ikke med hovedet.
- Jeg har det godt, jeg har nogle gode holdkammerater, jeg hygger med min familie. Jeg er blandt de bedste i fysiske tests og giver den en skalle til træning. Resten er ude af mine hænder. Desuden kan jeg se, at jeg ikke er den eneste danske spiller i udlandet med klubproblemer for tiden, for nu at sige det mildt, lyder det galgenhumoristisk.









Hvordan kan du sige sådan noget lort. Nævn de andre dansker som ikke har slået til i den russiske liga?
fra Danmark og den danske liga skal holde sig LANGT væk fra den russiske liga, det har ikke været en succes for dem der er taget derover.