Manchester United-bobleren Anders Lindegaard skoser OB for aldrig at vise ham tillid
Han har stor succes i Norge. Manchester United meldes sammen med andre større klubber interesseret i målmanden.
Men i OB kunne Anders Lindegaard ikke bruges.
Kasseret efter bare seks kampe fra start i sidste sæson, hvor OB i stedet hentede nordirske Roy Carroll.
Lindegaard ser ikke tilbage på tiden i OB med positive øjne.
- OB var et stort personligt nederlag. Jeg fik aldrig tilliden fra træneren og de høje herrer med jakkesæt på direktionsgangen. Det viste de jo tidligt, da de efter få kampe hentede Roy Carroll. Jeg skulle være skiftet fra OB noget før, men det kan man ikke bruge til noget nu siger Anders Lindegaard til sporten.dk og fortsætter:
- Jeg er ikke blevet en bedre målmand nu, end jeg var i OB. Jeg føler altid, at jeg har haft et godt niveau Men nu er der folk omkring mig, der tror på mig og giver mig chancen, og det har jeg udnyttet til at spille godt, siger Anders Lindegaard.
Han indrømmer, at indsatsen i OB efter lejeopholdet i Aalesund sidste forår ikke var pragende, men mener ikke, at det var derfor, at klubben hentede Roy Carroll.
- Jeg ved, at de allerede sidste forår kiggede efter en ny målmand, inden jeg kom tilbage til klubben. Så min indsats i de kampe var nok ikke afgørende for deres beslutning om ikke at ville satse på mig, siger Lindegaard.
Men hos OB afviser man, at man ikke troede på Anders Lindegaard.
Cheftræner Lars Olsen pointerer, at han gerne ville have beholdt Lindegaard, men målmanden ville videre.
- For at være helt ærlig, så tror jeg ikke, at Anders turde tage konkurrencen op mod Roy Carroll. Han bliver ved med at sige, at vi ikke troede på ham, men det er noget sludder. Han ville garanteres en startplads, og det kan vi selvfølgelig ikke give ham. Vi står med den målmand, som vi mener, der er bedst, siger Lars Olsen
Siden det permanente skifte til Aalesund, har Anders Lindegaard haft stor succes i buret.
Det stabile niveau har fået Manchester United og andre udenlandske klubber til at kigge mod nord efter målmandsforstærkninger, og Lindegaards agent meldte ud tidligere på ugen om flere og flere forespørgelser på spilleren.
Trods interessen fra flere klubber tager Lindegaard alligevel postyret roligt.
- Jeg er selvfølgelig glad for interesseren fra så store klubber. Jeg ønsker egentlig ikke at kommentere mere på det. Jeg koncentrerer mig om at være her i Aalesund, hvor vi har et spændende program for tiden, og det går fremragende i øjeblikket, siger den høje keeper.










Det er ikke så mærkeligt, at han ikke fik chancen i OB, når man står i skyggen af Onyszko og Caroll som er klasse-keeper, og man vil jo altid forstærke sin trup, så det er ikke så underligt, at OB har hentet Caroll. Onyszko og caroll er bare bedre end ham. Han kunne bare havet søgt væk noget før.
jo ikke i samme klasse som den danske, så det er klart at han har større chance for succes.
Hvis en af de bedste angribere i verden kom til Danmark ville han jo overskygge alle andre og få stor succes.
Men i alle klubber er der jo konkurrence om pladserne, og ingen garanti for at få en fast startplads, jo større klub jo mindre chance for spilletid hvis man ikke præstere hver gang og er et talent.
Hvis han skulle ende i Man. United er der slet ingen garanti for fast startplads, levere spillerene ikke ryger de ud på bænken.
Retorisk spørgsmål:
Hvorfor skal fodboldspillere altid og hele tiden tude over et eller andet?
OB skule have satset på ham mange år tidligere. Allerede inden de hentede Arek. Men i OB fyrer man alle sine talenter og stiller istedet med et hold på + 33 mindst. Sørgeligt og meget kortsigtet. Som OB fan mener jeg at Anders i lighed med de andre talenter skulle være sluset ind på holdet tidligere.
... med det evindelige pis om at OB kun satser på gamle spillere!!
OB stod med to skadede målmænd, da Kim Brink (dygtig som han er) skaffede Carroll til klubben i en lynaktion.
OB har i øjeblikket 11 elitespillere på under 27 år. Så spar os for mere klynkeri om 33+.
Lindegaard kunne have valgt at kæmpe for sin plads. Det ville han ikke. Nu er der interesse for ham rundt omkring i Europa, og det bruger han til at kritisere en gammel arbejdsgiver. Det er ikke særligt elegant. Og det er klodset af ham at brænde sine broer bag sig, som Onyszko også gjorde.
Jeg tror, at det er på tide Lindegaard koncentrerer sig om at spille fodbold og nyde sin succes. Han er ved at skabe sig et rigtigt dårligt navn med sit evindelige tuderi. Vræææææææææææl OB troede ikke på mig. Vræææææææææææl Morten Olsen vil ikke have mig med til VM.
Nu læser alle klubber aviser og det gør MO også. Og hvem gider have en tuder og et problembarn på holdet?
Ingen tvivl om at Lindegaard er en god keeper, men han må også være en smule umoden som menneske. Og hvor er hans agent? Kan han ikke lige bede ham skrue ned for charmen?
Jo tak. Er fuldstændig enig. Han laver ikke andet end at tude til medierne. Dette ville klæde ham hvis han dæmpede det lidt og lod sine resultater tale i stedet......
Er jo en skod-træner som aldrig vinder en skid -Olsen rauuuuuuuuus