Anders Lindegaard vogter igen buret for Manchester United, når holdet lørdag aften møder Tottenham.
Det er fjerde gang i træk, at Sir Alex Ferguson giver den danske keeper chancen fra start i Premier League, og det begynder efterhånden mere og mere at se ud som om, at Lindegaard er United-managerens foretrukne valg mellem stængerne.
I hvert fald er tendensen i øjeblikket, at spanske David de Gea får de 'mindre vigtige' kampe, mens Anders Lindegaard vogter buret i de kampe, der på papiret ligner de sværeste.
Manchester United byder Tottenham op til dans hjemme på Old Trafford kl. 18.30, og du kan følge kampen live her på sporten.dk.









