• Målmand Anders Lindegaard må se langt efter en startplads på både klub- og landshold. Foto: Jens Nørgaard LarsenMålmand Anders Lindegaard må se langt efter en startplads på både klub- og landshold. Foto: Jens Nørgaard Larsen

- Lindegaard må vænne sig til reservetjans

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Der er ikke udsigt til spilletid for Anders Lindegaard i den nærmeste fremtid, mener eksperter. Hverken i Manchester United eller på landsholdet.

Anders Lindegaard er langt ude i kulden i Manchester United. Efter han spillede flere kampe fra start i efteråret, har han mistet pladsen til David de Gea, og i lørdags var han ikke på bænken, da United slog Fulham 1-0.

Samtidig bliver det Kasper Schmeichel, der starter mellem stængerne, når Danmark onsdag aften møder Makedonien i en testkamp. Morten Olsens førstevalg på målmandsposten i efterårets landskampe, Stephan Andersen, er valgt fra til kampen, og dermed går Schmeichel forbi Anders Lindegaard, der må blive siddende på bænken.

Og den rolle kommer han nok til vænne sig til, hvis ikke det snart bliver til spilletid på klubholdet, mener fodboldekspert Morten Bruun.   

- Han er ude over at kunne gøre krav på at være førstemålmand på landsholdet i og med, at han helt åbenlyst er andenvalg i United. Førsteholdskeeper er han ikke, siger han.

Samme vurdering kommer fra kommentator hos Viasat Peter Kjær.

- Han er sikkert ærgerlig over det, men han ved jo godt, at han ikke kan påberåbe sig en startplads, når han ikke spiller. For ham handler det om at få spillet nogle kampe, siger han.

Lindegaard og de Gea har i den tid, de har været i Manchester United, ligget i hård kamp om, hvem der skal starte på banen. Men som det står nu, har det for Morten Bruun aldrig været tydeligere, hvem der er vinderen.

- Det har aldrig været så indiskutabelt, som det er lige nu, hvem der er førstemålmand. Ikke siden Lindegaard og David de Gea startede deres duel for halvandet år siden, siger Morten Bruun, og han ser ikke, at danskeren får flere startpladser lige foreløbig.

- Han har ikke en chance for at erobre den lige nu. Han får sandsynligvis FA Cup-kampen mod Reading, men ellers ligner det ikke så mange kampe i den nærmeste fremtid.

Hverken Morten Bruun og Peter Kjær mener dog, at Schmeichel er at finde i målet, når Danmark møder Tjekkiet og Bulgarien i to VM-kvalifikationskampe i marts. Kan Lindegaard nå at få lidt flere kampe, kan Peter Kjær godt se Lindegaard gå forbi Stephan Andersen og Kasper Schmeichel.

- Der kan nå at ske meget, for United er involveret i mange turneringer, og når han at få nogle kampe, vil det også være nok. Thomas Sørensen var et bevis på, at selvom han sad op bænken i Stoke, så leverede han ind imellem gode præstationer, siger han. 

Selv om udsigterne til fast spilletid er dystre, mener Morten Bruun ikke, at Lindegaard behøver fortvivle. Dels har manager Alex Ferguson tidligere skiftet meget mellem de to målmænd, og så er tilliden i truppen heller ikke for stor til hans spanske konkurrent på stregen, selv om blandt andet Wayne Rooney har været ude og rose David de Gea.

- Så godt har David de Gea slet ikke stået. Det bliver næsten helt karikeret, at de nærmest falder over hinanden for at rose ham. Det kan enhver jo gennemskue, at det er fordi, de dybest set er usikre på ham og nu prøver at bygge ham op, siger Morten Bruun.

Danmark møder Makedonien onsdag aften kl. 19.30 i Skopje.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245