Anders Lindegaards karriere har taget fat, efter han debut på landsholdet i kvalifikationskampen mod Island. Om få dage bliver han formentlig præsenteret i Manchester United. Læs alt om den tidligere OB-målmand her.
J
Jabulani (VM-fodbold, red.): Jeg har aldrig prøvet at spille med den, men den må være enhver målmands mareridt. Og også markspillernes. Du så verdensklassespillere, som Maicon fra Brasilien, der ikke kunne slå en aflevering fra venstre back til højre fløj. Det er en forkert udvikling, og jeg håber, at det feedback, der må være kommet efter VM, gør, at tendensen vender.
K
Kim Brink: Jeg har ikke noget problem med Kim Brink endnu. Jeg snakker udmærket med ham, og når jeg møder ham, snakker jeg med ham. Jeg føler ikke, det er ham, der kørte mig ud på et sidespor i OB.
L
Landsholdet: Det er enhver lille drengs drøm. Jeg er ekstrastolt af at være kommet dertil, fordi jeg spiller i en lille klub i Norge, der i Danmark anses for at være helt stenalderagtig. For mig er det ikke bare en oplevelse, men et mål for min karriere, så jeg håber at gøre indtryk på dem, der bestemmer her i DBU.








