Manden med Premier Leagues vildeste hår, Evertons Marouane Fellaini, er ude resten af sæsonen.
Everton må spille resten af sæsonen uden midtbanespilleren Marouane Fellaini.
Belgieren, der er let genkendelig p.g.a. sin hårpragt, måtte udgå med en ankelskade, da Everton tirsdag aften overraskende røg ud af FA Cup'en ved at tabe 0-1 hjemme mod Reading fra den næstbedste række.
- Marouane er ude resten af sæsonen. Han skal opereres på mandag, sagde Evertons manager, David Moyes, efter nederlaget.
Det er ikke første gang, Marouane Fellaini har problemer med anklerne. Sidste år var han ude i et halvt år af samme årsag.
Selve sejren til Reading var så meget desto mere overraskende, som at Everton i sidste runde slog de sidste to års vindere, Chelsea, ud af turneringen ved at vinde efter straffesparks-konkurrence.
Det eneste mål i tirsdagens kamp blev scoret midtvejs i første halvleg på et langskud fra Matt Mills.
Reading møder enten Manchester City eller Aston Villa i kvartfinalen.









Så er David Luiz ny 1'er på den liste.. ;D