• Foto: Sisse Stroyer Foto: Sisse Stroyer

Leon A: Jeg ligner noget fra 2. verdenskrig

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Leon Andreasen tager til Danmark for at prøve lykken hos endnu en ekspert

Leon Andreasen må endnu engang konstatere, at et comeback til fodboldbanen har længere udsigter end først antaget.

Midt i september følte han efter hen ved to års lyskeproblemer ellers endelig, at der var fremgang at spore efter, at han havde fået en indsprøjtning, og derfor satte han sig det mål, at han ville i gang med at spille fodbold igen på den anden side af nytår.

Men i dag, bare halvanden måned senere, har han udskudt det mål.

Læs også: Bendtner-rival lyner i Arsenal-sejr

- Jeg har droppet det der med at sætte datoer for, hvornår jeg skal i gang igen, for hver gang jeg tror, det går den ene vej, begynder det at gå den anden vej. Jeg har heller ikke lyst til at komme i gang igen, før jeg er smertefri, og det er jeg ikke, siger Leon Andreasen.

Landsholdets midtbanespiller var senest i aktion for Hannover 96 tilbage i april måned og måtte netop på grund af lyskeskaden melde afbud til VM. Gennem de seneste par år har han gennemgået ikke færre end tre operationer, men intet har hjulpet. Nu tager han så til Danmark for at prøve endnu en ekspert.

Læs også: Eriksen nomineret til stor talentpris

- På tirsdag skal jeg til undersøgelse hos en specialist, jeg har hørt om gennem en ven. Jeg kender ham ikke, men jeg håber, han kan hjælpe mig, for jeg har ikke selv nogen ide om, hvad fanden der er galt, siger Leon Andreasen.

Den næste læge i rækken af specialister, der skal kigge på den lyske, der med Leon Andreasens egne ord efter de tre operationer »ligner noget fra 2. verdenskrig,« er speciallæge i blandt andet idrætskirurgi Søren Winge.

Han har tidligere haft held og dygtighed til at behandle sejlivede lyskeskader, og selvom Leon Andreasen tydeligvis er godt træt af situationen, beder han om ikke at komme til at fremstå negativt, men understreger, at han stadig har mod på tilværelsen som fodboldspiller.

- Jeg er 27 år, så der er ingen grund til at male fanden på væggen, og jeg er ikke ved at give op eller noget. Lige nu har jeg bare ikke så meget positivt at fortælle, konstaterer Leon Andreasen.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225