Sporten.dk har mødt Michael Laudrup på Mallorca til et stort interview før sæsonstarten i weekenden.
Siden Michael Laudrup tiltrådte som træner for RCD Mallorca, har han måtte forholde sig til lidt af hvert. Ikke mindst til analyserne af hans motiver for et skifte til en spansk klub, der har som erklæret mål at undgå nedrykning. I et mødelokale på klubbens træningsanlæg uden for Palma tager han i mod, fortæller om sine fremtidsplaner og afklarer et par misforståelser.
Da du sagde ja til Mallorca, blev der i Danmark spekuleret i, om du var gået på kompromis med dine ambitioner. Gjorde du det?
- For det første er der vel kun én, der kan udtale sig om mine ambitioner, og det er mig. For det andet vil de færreste vel benægte, at Spanien har en af de to bedste ligaer i verden. Der er 20 hold i La Liga og 20 i Premier League i England. Det vil sige, at kun 40 trænere i hele verden kan få job i verdens bedste ligaer. Og et af de job har jeg. Så jeg har lidt svært ved at sætte mig ind i den tankegang, siger Michael Laudrup.
Dine ambitioner bliver diskuteret lystigt. Hvor vigtigt er det egentlig for dig at få en lang trænerkarriere?
- Jeg har hørt folk snakke om, hvad mit næste skridt må være, og hvad de tror, jeg stræber efter at ende med: Barcelona, Madrid. Jeg må bare sige, at de tanker har jeg slet ikke. Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg skal være træner, og mine ambitioner går på de mål, jeg har for den klub, jeg er i nu.....
LÆS RESTEN AF JONAS NYRUPS STORE INTERVIEW MED MICHAEL LAUDRUP I DAGENS UDGAVE AF B.T. HER FORTÆLLER HAN BLANDT ANDET OM SINE TANKER OM ET LIV UDEN FODBOLD OG OM AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED SINE EGNE AMBITIONER.









Det gjorde han vel fordi de stadig var i gang med sæsonen... og han har vist altid sagt at han ikke vil til en klub som er midt- slutning af sæsonen...
Så jeg tror at det er derfor at han sagde nej til Atletico
Han er jo bare ren og skarp som da han spillede selv. Ikke noget "stikken under stolen" eller småforvirrende udtalelser. Rent og klart, "Jeg er hvor er, fordi jeg har lyst til at være hvor jeg her". Dejlig livsfilosofi som alle jo faktisk kan lære af.
Keep it simple!
Er der nogle spørgsmål omkring hvorfor han sagde nej til Atletico?
Det fatter man jo stadig ikke og ville være et af de vigtigste spørgsmål.