Michael Laudrups Mallorca-mandskab måtte indkassere et 0-3-nederlag til danskerens tidligere arbejdsgiver Getafe i Madrid.
Der var tvivl om, hvorvidt Mallorca-træner Michael Laudrup ville nå at dukke op i Madrid til udekampen mod sin tidligere klub Getafe. En strejke blandt de spanske flyveledere gav store problemer, men den danske toptræner nåede frem til opgøret.
Desværre for Laudrup og Mallorca var fremmødet forgæves, for Mallorca havde en dårlig dag, mens Getafe var i overdådigt spillehumør. Det endte med en sikker 3-0-sejr til Getafe.
Getafes offensive midtbanespiller Pedro Rios sørgede nærmest ene mand for hjemmeholdets sejr. Manden, som også har scoret i begge opgør mod OB i Europa League, scorede Getafes to første mål.
Det første mål scorede veloplagte Pedro Rios på et langskud efter 20 minutter, mens det andet blev sat ind otte minutter senere efter flot forarbejde fra angriberen Miku, som uselvisk fandt Pedro Rios helt fri i feltet.
Det blev ikke lettere i anden halvleg, da Mallorca blev reduceret til 10 mand på grund af et rødt kort. Dani Parejo udnyttede spilovertaget til at cementere sejren med Getafes tredje scoring.
Der var anderledes dansk succes i Primera Division i en af rundens øvrige kampe. To danskere var i aktion, da Malaga i vandt med hele 4-1 hjemme over Racing Santander. Kris Stadsgaard og Patrick Mtiliga spillede hele kampen i forsvaret for Malaga.
Den tidligere AaB-spiller Michael Jakobsen fik også en hel kamp for sin klub Almeria, som spillede 1-1 hjemme mod Real Zaragoza.
Villarreal vandt senere søndag 1-0 hjemme over Sevilla på et mål af den brasilianske angriber Nilmar. Dermed bragte Villarreal sig op på tredjepladsen i ligaen, syv point efter førerholdet FC Barcelona.
/ritzau/









Jeg synes du er helt ufattelig gal på den ole!fint nok at du ikke mener han har præsteret nok ,for der kan jeg godt følge dig.Men at sige han ikke duer som landstræner plus ikke er klog nok(som efter min mening er helt dumt at sige)er lang ude!!desuden hvis du har set nogle af de kampe med mallorcas kampe denne sæson ,kunne det jo være du ville ændre din mening....de ligger trods alt nr 7.!og så lige det sidste....HAN FORSTÅR IKKE SAMSPILLET?hvad f..... betyder det....?det er jo lige netop det han forstår!
Mvh en der ved noget om fodbold!
Jamen, tillykke med det, men det er der jo så mange der gør.
Kan du ikke se at i alle de tre klubber han har været træner for inden Mallorca er det gået galt til sidst, og det gør det også her.
Når jeg læser at han ikke overvejer at blive dansk landstræner, så gør det mig virkelig glad, for det kan kun gå galt.
Mht samspillet virker det den ene dag, men ikke den næste. Det er for ustabilt og hans evner er ikke store nok til det store samarbejde omkring et hold.
Det er nu min mening og så må du da gerne have din for mig. Der er jo ingen der siger at vi skal mene det samme. Det ville også være for kedeligt kan jeg forestille mig.
Kan du have en god jul og et godt nytår, men glem ham for guds skyld som landstræner.
Poul
Det er nøjagtigt som med Getafe, da han var træner der.
De fik en kort oprejsning og rykkede så næsten ned, og så gled træneren Michael Laudrup.
Så forstå det dog.
Han duer ikke som dansk landstræner, da han ikke forstår samspillet, eller i det hele taget ikke er klog nok.
Var han blevet i Norge, som han nok skulle, for at være nær sin hustru havde de nok vundet.
Poul