Målmandslegenden Peter Shilton har ifølge AFP kørt med for meget alkohol i blodet
Danske Nicklas Bendtner er ikke den eneste. Også den tidligere engelske landsholdsmålmand Peter Shilton har kørt med for meget alkohol i blodet.
Peter Shilton er i sit hjemland England kendt som målmanden over alle målmænd, og har rekorden for flest landskampe samt 1005 ligaoptrædender for Leicester, Stoke, Nottingham Forest, Southampton og Derby.
Ifølge AFP blev den nu 63-årige Shilton arresteret uden for en bekendts bopæl i Colchester, og han skal senere på måneden for retten.
Danske Nicklas Bendtner blev i sidste uge arresteret i det københavnske natteliv, da han med for meget alkohol i blodet forsøgte at køre mod færdselsretningen.









