• Foto: afp Foto: afp

La Liga - 37. runde

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Barcelona besejrede Sevilla i den svære udekamp på Ramon Sanchez Pizjuan og ser ud til at styre direkte mod mesterskabet. Patrick Mtiliga var med for Malaga, der er en af deltagerne i den drabelige bundkamp

Real Madrid – Arthletic Bilbao 5-1
Kravet til Real Madrid før kampen mod Athletic Bilbao var Ganske enkelt sejr, hvis mesterskabet fortsat skulle være inden for rækkevidde. Det startede fint for hjemmeholdet, som bragte sig foran efter 21 minutters spil. Cristiano Ronaldo omsatte sikkert et straffespark, som blev begået mod Gonzalo Higuain. Fem minutter inden pausen fik det talrige hjemmepublikum sig lidt af et chok. Bilbaos teknisk stærke midtbanespiller Francisco Yeste afdriblede det meste af Real Madrid-forsvaret, før han bankede bolden forbi Iker Casillas. Et drømmemål af Bilbaos 10’er. Baskerne holdt stand helt indtil små tyve minutter før tid. Efter et hjørnespark fik Higuain pandet en retur i nettet til 2-1. Herefter gik det stærk. Syv minutter efter 2-1-scoringen tromlede Sergio Ramos sig igennem Bilbaos forsvar, og alene med Gorka Iraizoz i målet hamrede det spanske kraftværk bolden i kassen. Indskiftede Karim Benzema ville også lege med, og på oplæg fra ligeledes indskiftede Kaka gjorde franskmanden det til 4-1. Real Madrid-festen blev lukket af med en scoring af den Marcelo, der udnyttede en fejl i Bilbao-defensiven til at give hjemmeholdet et sidste mål at gå hjem på.

Sevilla - Barcelona 2-3
Der var pres på Barcelona-spillerne op til udekampen mod Sevilla, der på forhånd lignede den største tilbageværende forhindring på vej mod mesterskabet. I første halvleg så det dog ikke ud til, at Barcelona havde tænkt sig at lade Sevilla få et ben til jorden. Kampen var kun fem minutter gammel, da Lionel Messi med flot boldbehandling udnyttede Maxwells oplæg til at bringe udeholdet på sejrskurs. Inden pausen gjorde formstærke Bojan Krkic det til 2-0 på en friløber, der blev leveret af Xavi. Et kvarter efter pausen halvflugtede Pedro Barcelona på 3-0, og alt så ud til at forløbe smertefrit for de forsvarende mestre, der også var kommet i overtal, da Sevillas højreback, Abdoulay Konko, efter 56 minutters spil blev præsenteret for sit andet gule kort.  Men Sevilla havde tilsyneladende ikke tænkt sig lægge sig ned helt uden kamp, og med en reducering fra Frederic Kanoute kom der pludselig spændning tilbage i opgøret. Kanoutes hyperfarlige angrebsmakker, Lusi Fabiano, ville ikke stå tilbage for malieren. Med en frækt hurtigt taget frispark blev Fabiano spillet helt fri, og den mulighed lod den brasilianske landsholdsangriber ikke gå til spilde. Det blev dog ikke til mere for Sevilla, og Barcelona spillede sig dermed et stort skridt tætte på guldet.

Deportivo La Coruna – Mallorca 1-0
Mallorca kæmper for at komme i Champions League i næste sæson, og med en sejr over Deportivo La Coruna kunne den mission være meget tæt på vellykket. Men sådan skulle det ikke gå. Kampen fik kun en enkelt scoring og den tilfaldt hjemmeholdet, der efter et skidt forår ikke har noget tilbage at spille for – andet end æren. Midt i anden halvleg assisterede veteranen Juan Carlos Valeron, da Riki med en sikker afslutning afgjorde kampen.

Læs også: England frygter Real shop-amok

Espanyol – Osasuna 2-1
Med en placering side om side midt i tabellen er sæsonen så godt som slut for både Espanyol og Osasuna, der begge har leveret en acceptabel sæson, når man tager spillermaterialet i betragtning. Kampen startede glimrende for udeholdet, der kun skulle bruge fem minutter, før netmaskerne blafrede i Espanyol-målet. Krisztian Vadocz havde sidste hoved på bolden, før den lå bag Carlos Kameni i Espanyol-målet. I anden halvleg fik Espanyol vendt tingene på hovedet med to scoringer med få minutters mellemrum. Efter et hjørnespark kunne Juan Forlin sparke udligningen i kassen for hjemmeholdet. Sejrsmålet stod Daniel Osvaldo for, da han afsluttede en fin dribletur med at sparke bolden forbi Roberto i Osasunas mål. 

Xerez – Zaragoza 3-2
En heroisk jagt på overlevelse er, hvad Xerez har leveret i anden halvdel af sæsonen, men på trods af et solidt antal point efter juleferien skal der mirakler til for, at Xerez klarer den. Zaragoza har været i samme situation, men modsat Xerez, så overlever Zaragoza på deres flotte forår. Xerez kom foran i første halvleg, da Jesus Perez Francis’ indlæg strøg direkte i mål. 25 minutter før tid kom der for alvor gang i løjerne. Arsenal har et godt øje til Ander Herrera, og det kan man godt forstå. Med et hårdt fladt langskud udlignede den unge midbanespiller til 1-1. To minutter fik Zaragoza lov til at nyde den scoring, så headede Angel Michel bolden i mål fra 15 meters afstand til ny føring for hjemmeholdet. Carlos Calvo headede Xerez yderliggere foran efter et hjørnespark, inden Gabi pyntede på resultatet. I overtiden blev Zaragozas Matteo Contini udvist for gult kort nummer to.

Læs også: Mourinho: Kan jeg stole på Real?

Villarreal – Valencia 2-0
Villarreal har mere at spille for end Valencia, og det kunne ses i deres indbyrdes opgør. Villarreal startede som lyn og torden med to mål inden for de første 20 minutter. Giuseppe Rossi bragte værterne i front, da han afsluttede stensikkert midt for målet. Joseba Llorente er god med hovedet, og det fik Valencia-defensiven en prøve på, da han pandede 2-0-målet i kassen. Det blev ikke til flere mål i opgøret, men lidt dramatik kom der i anden halvleg, hvor Llorente med få minutters mellemrum modtog gule kort og dermed måtte gå tidligt i bad. Med sejren har Villarreal fortsat mulighed for at erobre sjettepladsen, der giver adgang til europæisk fodbold i næste sæson.

Tenerife – Almeria 2-2
Almerias offensive duo Pablo Piatti og Albert Crusat viste ligesom i sidste runde, at deres ringe størrelse ikke er en hindring for at score mål i La Liga. Tenerife, der kæmper lige omkring nedrykningsstregen, kom dog bedst fra start. Marc Bertran sendte øboerne i front efter 14 minutters spil. To minutter senere var Almerias dyreste spiller nogensinde, Pablo Piatti, på plads med udligningen. Den stilling så længe ud til at holde hjem, men ti minutter før tid slog Piattis offensive makker, Crusat, til med scoringen til 2-1 for udeholdet. Tenerife har et trumfkort i topscorer Juan Francisco Nino, og i kampens slutminutter sørgede han for, at Tenerife bevarer håbet om overlevelse.

Valladolid – Racing Santander 2-1
Opgøret mellem Valladolid og Racing Santander var en regulær bundgyser. Valladolid skulle bruge en sejr med tanke næste uges udebanekamp mod Barcelona. Christian Fernandez Salas headede Racing i front, da han satte hovedet på et hjørnespark og passerede Jacobo i Valladolid-målet. Ti minutter efter pasuen udlignede Javier Baraja med højrebenet efter et indlæg af Jonathan Sesma. Stillingen holdt indtil et kvarter før tid, hvor Nauzet Aleman omsatte et straffespark til det forløsende sejrsmål.  I kampens afslutning blev hjemmeholdets Borja og udeholdets Jose Moraton udvist uden, at det fik indflydelse på resultatet.

Læs også: Inter-boss: Bliv her, Mourinho

Sporting Gijon – Atletico Madrid 1-1
Både Sporting Gijon og Atletico Madrid har udspillet deres roller i La Liga i denne sæson, så deres indbyrdes opgør havde ikke den store betydning og det resulterede i en kamp med meget få chancer. Udeholdet stillede op i en noget alternativ opstilling, hvor der var blevet plads til en række marginalspillere. I anden halvleg udnyttede Miguel de las Cuevas et fantastisk oplæg af Lora, der loppede bolden over Atletico-forsvaret, så Cuevas med en simpel afslutning kunne gøre det til 1-0. Ibrahima Balde havde fået chancen i angrebet hos Atletico, og med tyve minutter igen bragte han sig selv fri til scoring med en god førsteberøring. Fra en lidt spids vinkel bragede han bolden forbi Sporting-keeperen til slutresultatet.

Getafe – Malaga 2-1
Patrick Mtiliga og Malaga har brug for alle de point, de kan skrabe sammen i bundkampen. Opgøret mod Getafe var en god chance for sydspanierne til at hente vitale point. Getafe, der slås intenst med Villarreal om sjettepladsen, som giver adgang til Europa League i næste sæson, kom foran i første halvleg. Med en smart afslutning i det lille felt scorede Getafes topscorer, Roberto Soldado, sit 14. sæsonmål. I anden halvleg viste Pedro Leon, hvorfor han har fået meget ros i denne sæson. Kantspilleren kørte lidt rundt med Mtiliga, før han med et følt spark placerede bolden helt oppe i modsatte målhjørne. I overtiden fik Fernando reduceret for Malaga på et hovedstød efter Dudas præcise frisparksindlæg. Mtiliga spillede hele kampen og modtog en advarsel i første halvleg. Malaga holder sig lige nøjagtigt over stregen på en bedre målscore end Tenerife og Racing Santander.

Se stillingen i La Primera Division hér

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.