FCM-træner Allan Kuhn var godt tilfreds med at spille 2-2 mod SAS Ligaens førerhold, OB.
- OB sætter os under et godt pres i 1. halvleg. I 2. halvleg beder jeg vores fløjspillere om at gå lidt ind i banen, så OB ikke ville få så mange gennembrud. Det gjorde, at vi blev mere kompakte, og 2. halvleg er fifty-fifty, sagde FC Midtjyllands træner, Allan Kuhn, efter 2-2 kampen mod OB.
- OB er et dygtigt hold, og vi skal være tilfredse med at spille 2-2 mod nummer et i SAS Ligaen. Vi har aftalt, at vi skal levere varen hver gang. Vi kommer også til at tabe fodboldkampe, men vi skal levere varen hver gang, og det gjorde vi i dag, sagde FCM-træneren.
Han roste Frank Kristensen, der lavede begge FCM-mål.
- Jeg har ikke lavet så mange mål i træningskampene, men det var rart, at jeg havde gemt dem til, når det virkelig talte, sagde Frank Kristensen til TV2/Sport.
- Vi er foran to gange, men OB har bolden meget. Uafgjort var ikke urimeligt, mente den midtjyske angriber.
Se stillingen i SAS Ligaen ved at klikke på dette link
Giv selv spillerne karakterer ved at klikke på dette link








