Det bliver ikke søndag eftermiddag, Simon Kjær debuterer for sin nye klub AS Roma.
Når hovedstadsklubben i dag får besøg af Cagliari, er den danske landsholdsforvarer således slet ikke med i truppen hos Roma.
Det var ellers ventet, at Kjær for første gang skulle trække Roma-trøjen over i hovedet mod Cagliari, men det bliver der ikke noget af.
Der er ingen meldinger om, hvorvidt han er skadet, eller om træner Luis Enrique bare har valgt andre spillere. Sporten.dk har forsøgt at få en kommentar fra spillerens agent Mikkel Beck, men han har endnu ikke været til at træffe.
Simon Kjær skiftede i slutningen af august fra tyske Wolfsburg, hvor han blot nåede en enkelt sæson.








