Nedrykkerne fra AC Horsens har i dag forstærket offensiven, og tilknyttet den senegalesiske angriber Alioune Kebe.
Alioune Kebe var tidligere på måneden til prøvetræning i Horsens, og klubben kunne godt lide hvad de så. Derfor har det valgt at tilknytte den 24-årige angriber på en kontrakt, der foreløbigt løber frem til årsskiftet.
- Vi har fået lejlighed til at se Alioune Kebe lidt nærmere an det næste halve år. Men vi har option på at lave en længere aftale med ham og jeg tror på, at han bliver en succes i AC Horsens. Vi har gennem længere tid været på jagt efter en fysisk stærk og hovedstødsstærk angriber, og Kebe viste under sin prøvetræning, at han har de kvaliteter, siger sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside
Alioune Kebe der skifter på en fri transfer, er selv glad for at kunne få lov til at bevise sit være, og hjælpe klubben med at vende tilbage til den bedste danske række
- Jeg er meget glad for min kontrakt med AC Horsens. Holdkammeraterne har taget rigtig godt imod mig og jeg har kun godt at sige om klubben. AC Horsens har et mål om at vende tilbage til den bedste række og det vil jeg gerne bidrage til, siger Alioune Kebe








