Der er rav i den på Vestegnen, og nu melder Kasi-Jesper sig ind i magtkampen med en bombastisk udmelding.
Jesper Nielsen ville gerne have fortsat med Anders Bjerregaard som sportschef. I hvert fald mener BIF-sponsoren, at det var forkert, at den daværende sportschef blev fyret:
- Anders’ afsked var ikke rigtig. Jeg forstår det heller ikke, for han gjorde det, han blev bedt om. Han købte de spillere, klubben og bestyrelsen ville have, Om det så var til den rigtige pris, kan man diskutere, men det kan man ikke komme og bebrejde ham nu, for det har bestyrelsen accepteret, siger Jesper Nielsen.








