I onsdags leverede St. Pauli et historisk resultat, da HSV blev slået 1-0. I dag gælder det topholdet Dortmund på udebane.
St. Pauli er vel nærmest ikke kommet ned på jorden igen, efter 1-0-sejren over HSV i onsdags, før de lørdag kommer på en endnu sværere opgave. Denne gang gælder det topholdet Dortmund på udebane.
Og Dortmund har været helt suveræne i sæsonen indtil videre. De gule har vel at mærke mistet lidt af forspringet med to uafgjorte i de seneste to kampe, men har stadig 10 point ned til Leverkusen på andenpladsen.
Deres modstander i lørdagens tidlige kamp er piraterne fra St. Pauli, der i onsdags vandt lokalderbyet mod Hamborg med 1-0 på mål af den tidligere landsholdsspiller Asamoah.
Om oprykkerne kan gentage kunststykket lørdag kan du se lige inden opgøret mellem topholdene Mainz og Bayern München.
Dortmund - St. Pauli begynder kl. 15.30, og du kan se den på Eurosport 2 eller på www.eurosportplayer.dk








