Real Madrids brasilianer Kaka er på vej væk og er blandt andet blevet tilbudt til Manchester United.
Kaka kan inden for de kommende 11 dage blive Manchester United-spiller. Den brasilianske verdensstjerne har ikke den store udsigt til spilletid i Real Madrid, der er tæt på at hente Luca Modric i Tottenham.
Kaka er derfor blevet i spil til et klubskifte, og selv om Galatasaray og hans tidligere klub AC Milan begge har vist interesse, kan det ende med et skifte til Manchester United, der i følge Daily Mail er blevet direkte tilbudt brasilianeren, der selv skulle være meget interesseret i at skiften til den engelske storklub.
Avisen skriver dog også, at manager Alex Ferguson er bekymret i forhold til den 30-årige brasilianers fysik. Siden Kaka i 2009 med point og pragt blev præsenteret i Real Madrid har han haft mange skader og har haft svært ved at leve op til de massive forventninger, der var til ham.
På trods af skaderne nåede Kaka dog at spille 22 kampe i sidste sæsons vej mod mesterskabet - flere af dem dog som indskifter.
tipsbladet.dk









