Thomas Kahlenberg er sendt tilbage til at træne med amatørerne i Wolfsburg.
Thomas Kahlenberg var vendt tilbage til træning efter sin skade, og han var egentlig ved godt mod.
- Det var dejligt at træne med. Jeg havde en god følelse, sagde Thomas Kahlenberg bagefter.
Men det varede ikke ret længe.
Træner Felix Magath har degraderet danskeren til igen at træne med amatørerne.
- Thomas er endnu ikke kommet op på det niveau, der kræves, og derfor må han i første omgang træne med amatørerne, siger Felix Magath til den lokale avis, Wolfsburger Allgemeine Zeitung.
- Nu har vi prøvet, men foreløbig har det ikke rækket, tilføjer manden, der i 2009 førte klubben til sit første tyske mesterskab.
- Det er på ingen måde en degradering. Jeg trænede med i går formiddags, og efterfølgende sagde Magath, at jeg lige skal i bedre fysisk form hos andetholdet, siger Thomas Kahlenberg til TV2/Sportens hjemmeside.
Thomas Kahlenberg kom til VfL Wolfsburg fra franske Auxerre i 2009, men han har ikke været i stand til at spille sig til en stamplads - blandt andet p.g.a. skader.









Det vist på tide at Kahlenberg viser at han stadig har ambitionerom at spille fodbold. Hans chancer i Wolfburg er vel lig nul. Det er på tide at finde en klub hvor han kan sikre sig spilletid, så der igen kan komme gang i karriereren. også om det skulle betyde et smut rundt om superligaen.