Det italienske storhold har fået øjnene op for Chelseas aflagte angriber
Juventus er ifølge den engelske avis Daily Mail interesseret i at hente Chelsea-angriberen Salomon Kalou, men hans engagement i det kommende African Cup of Nations, der løber af stablen fra 21. Januar til den 12. februar, kan forsinke et eventuelt skifte for den 26-årige angriber fra Elfenbenskysten.
Ifølge Daily Mail er Kalou er en af de seks Chelsea-stjerner manager Andre Villas-Boas vil skille sig af med i januars transfervindue.
De fem andre Chelsea spillere der har fået løbepas til januar er Didier Drogba, Jose Bosingwa , Paulo Ferreira, Nicolas Anelka og Alex.
Udover at ville hente Salamon Kalou har det italienske storhold igennem længere tid også holdt øje med flere af Kalous holdkammerater. Således tyder det på, at Juventus også vil hente Alex, hvorimod en forespørgsel om et eventuelt salg af David Luiz er blevet pure afvist af den russisk ejede London-klub
Juventus topper i øjeblikket Serie-A med 29 point, to point mere end rivalerne fra AC Milan.








