Den svenske journalist Stefan Holm skulle bare bruge fire dage på at opbygge en forretning til import af afrikanske spillere til Sverige.

En ny mailadresse i et opdigtet navn og løftet om at kunne skaffe afrikanske fodboldspillere til prøvetræning i Sverige var nok for en svensk journalist til at opbygge en stald på 27 navne med tilhørende CV, pasoplysninger og links til youtube.com.

Med målet om at undersøge hvor meget der skulle til for at blive involveret i importen af fodboldspillere fra Afrika til Sverige, lykkedes det Aftonbladets Stefan Holm på blot fire dage at opbygge en solid database, selvom han ikke er FIFA-agent eller figurerer nogen steder under sit (endnu uoplyste) alias.

Metoden var simpel: Under sit nye navn sendte han en email til en række fodboldakademier, klubledere og agenter i Ghana, Kenya, Nigeria og Sierra Leone, hvori han fortalte, at han havde gode kontakter i flere svenske klubber. Allerede efter et par timer kom det første svar fra en agent, der kunne love den svenske undercover-journalist 50 procent af agent-honoraret (10 procent af spillerlønnen) og halvdelen af et sign-on-fee, som svenskeren og agenten selv skulle dele, uden at spilleren fik del i den.

I tilfælde af en månedsløn på 30.000 svenske kroner og et sign-on-fee på 200.000-300.000 kr. ville det betyde, at svenskeren fik mellem 154.000 og 204.000 svenske kroner (181.000-240.000 dkr.). Det er en "okay formidlings-afgift", konkluderer Stefan Holm.

Hos spillerforeningen i Sverige vækker journalistens enkle metode og succesrige udbytte bekymring.

- Det her er alvorligt. Klubberne må stå imod, hvis branchen skal blive ren, siger den svenske spillerforeningsformand Magnus Erlingmark.

Han kan trøste sig med, at ingen af de svenske klubber, den falske agent henvendte sig til, tog imod tilbuddet om afrikanske spillere, omend én svarede, at det kunne have set anderledes ud, hvis klubben var rykket op i Allsvenskan, mens en anden lovede, at sportschefen ville vende tilbage, ifald han fandt tilbuddet interessant.

Sverige har historisk haft størst succes med at hente afrikanere. McDonald Mariga fra Inter, Celtics Mohamed Bangura, Spartak Moskvas Waris Majeed og den tidligere Interspiller Mohammed Kallon er blandt de navne, der alle er startet i små svenske klubber, men mange må nøjes med at spille på turist-visum i mindre svenske klubber, inden de tager tilbage til Afrika med uforløste drømme.

- Den første kontrakt er som regel forfærdeligt dårlig, siger IFK Trelleborg-træner Malik Sesay, hvis far kommer fra Sierra Leone.

- Spillere har fortalt, hvor misfornøjede de er i Sverige. For mig er det en gåde, eftersom de kommer fra et helvede. De burde være lykkelige, men de savner et socialt netværk og bliver behandlet som varer, og ikke som mennesker. Agenterne ser aldrig deres kampe og ringer ikke til dem. Det gør mig oprørt. Agenterne må tage et ansvar for, at de bor godt og har det godt, siger Malik Sesay.

Den svenske agent har ikke tjent på sit fupnummer, men har udelukkende brugt oplysningerne til at behandle emnet journalistisk.