FCK-træneren mener, at holdet havde fuldstændig styr på SønderjyskE i 3-0-sejren i pokalturneringen.
FC København leverede en solid indsats, da de her til aften slog SønderjyskE 3-0 i pokalturneringen. Indsatsen stod i stærk kontrast til sidste uges nederlag til AC Horsens, hvor der ikke var meget, der lykkedes for københavnerne.
- Bortset fra deres stolpeskud i første halvleg, så var vi i total kontrol i samtlige 90 minutter, siger Ariël Jacobs til FCK's hjemmeside.
- Vi gjorde, hvad vi skulle. Danny Amankwaa bragte os foran på et flot mål før pausen, og efter pausen havde vi chancer til flere end de to mål, vi scorede, siger træneren.
FCK skal i pokalkvartfinalen møde vinderen af Brøndby-Silkeborg
tipsbladet.dk









