Manchester United vil gerne købe Inters Wesley Sneijder. Der er kun et problem ved den plan: Inter vil ikke sælge.
Manchester United er parate til at betale en overgangssum på 35 millioner pund (300 millioner kr.) for Inters midtbane-strateg Wesley Sneijder.
Men der er et lille problem ved den plan. Inter har ingen planer om at sælge hollænderen, der er kendt og anerkendt som en af verdens bedste.
- Der er ikke noget nyt på den front, sagde Inters tekniske direktør, Marco Branca, på et pressemøde tirsdag.
- Det er ikke noget nyt, at Wesley Sneijder står på andre klubbers ønskeliste. Men vi har ikke modtaget noget officielt tilbud på ham, og vi har heller ikke tænkt os at vente på ét. Der er ikke planlagt nogen møder med Sneijders agent, og spilleren er ikke til salg, sagde Marco Branca.
Manchester Uniteds manager, Sir Alex Ferguson, vil gerne købe Wesley Sneijder til sin midtbane, hvor Paul Scholes er stoppet, og Ryan Giggs' karriere synger på sidste vers.
Den 27-årige hollænder har tidligere sagt, at han ville blive skuffet, hvis Inter solgte ham.









har du en gammel hat. så er det da også med at på det væddet bort
Hvis man læser på de engelske, ja selv Manutd officielle hjemmeside, så har man en anden holding til tingene. Det er endda blevet bekræftet at Sneijder har spurgt hans landsmand De jong, hvor det er godt at bo i Manchester.
Men jo, Inter benægter selvfølgelig alt. Ligesom Athletico Madrid gjorde med De Gea. Så jeg vil godt vædde min gamle hat på, at Wesley Sneijder er hos de røde djævle inden en uge.