• Den tidligere SAS Liga-målmand er en af dem, der har bidraget kraftigt til debatten om homoseksuelle i topfodbold. Foto: Claus FiskerDen tidligere SAS Liga-målmand er en af dem, der har bidraget kraftigt til debatten om homoseksuelle i topfodbold. Foto: Claus Fisker

Ingen homofobi her

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Homoseksuelle kolleger er velkomne i topfodbold, siger danske fodboldstjerner, som ikke forventer, at der skulle være problemer

Debatten har raset mellem Spillerforeningen og DBU. Spillerforeningen mener ikke, at DBU er aktive nok i bekæmpelsen af homofobi i dansk fodbold. Især efter den tidligere OB- og FC Midtjylland-målmand Arek Onyszkos nedsættende kommentarer om homoseksuelle var det aktuelt.

Men når man spørger rundt omkring i det danske fodboldlandskab, så er der ingen problemer.

Danske topspillere opfordrer nu kraftigt homoseksuelle kolleger til at springe ud, for de vil ikke beskyldes for homofobi. Hvis homoseksuelle altså overhovedet findes i topfodbold?

Læs også: Onyszko skifter til topklub

Sporten.dk har talt med sammenlagt mere end et helt hold af topspillere fra forskellige SAS Liga-klubber, og ikke en eneste af dem mener nogensinde at have hørt om homoseksuelle i deres branche.

En del siger faktisk direkte, at der efter deres overbevisning næppe findes bøsser i dansk topfodbold.

Læs også: Kampagne mod homofobi

Profilernes egen organisation, Spillerforeningen, ser de udsagn som en bekræftelse af, at homoseksualitet er et tabu i topfodbold, og at homofobi er et stort problem, men det har de adspurgte spillere svært ved at få øje på.

- Når Spillerforeningen kalder det ”et stort problem med homofobi i fodboldens verden”, så er det skudt helt forbi målet. På et fodboldhold er man tværtimod vant til at tage imod alle slags mennesker og for eksempel jo også alle slags folkeslag, fordi man er afhængig af hinanden og har brug for et tæt fællesskab mere end på andre arbejdspladser. Det er nok et spørgsmål om at bryde isen og turde være den første, der springer ud – hvis der ellers er nogen? Det bør der jo være, statistisk set, indrømmer Johan Absalonsen, OB.

- Det overrasker mig, at Spillerforeningen melder ud, at det er et problem. Jeg tror ikke, der er ret mange bøsser i fodbold, om nogen overhovedet, men der er det vel heller ikke i herrehåndbold – modsat kvindehåndbold, hvor det jo er et kendt fænomen, siger Esbjergs Søren Rieks, mens flere mener, at topfodbold måske ikke naturligt har den store appel til homoseksuelle:

Læs også: Arek har fundet en ny klub

- Måske falder de fra undervejs mod toppen, for de kunne måske have det svært eller i hvert fald ikke have lyst til at leve med tonen og omgangsformerne i et omklædningsrum, hvor der godt nok er meget mande-agtig. Hele atmosfæren omkring fodbold oser af mandfolk, hvis man kan sige det sådan, mener Leon Jessen fra FCM.

- Jeg går ud fra, at der helt naturligt er flere homoseksuelle i for eksempel dans eller design-verdenen end i fodbold. Alle skal synes, der er plads til dem på et hold, men det kan måske være svært i fodbold, der er en udpræget mandsverden med en ret rå tone, siger AGFS Jakob Poulsen.

Netop den omgangstone langer Spillerforeningens direktør Mads Øland ud efter.

Læs også: Homo-forkæmpere forsvarer Arek

- Problemet er netop det miljø, hvor ord som "homo" og "bøsse" bruges nedladende som skældsord lige fra de syv-årige knægte i Stenløse Boldklub til superveteranerne på 60. Den stemning danner homofobi, og den skal vi til livs, fastslår Mads Øland.

- Det er et vigtigt emne, for alle skal kunne føle sig tryg og velkommen på et fodboldhold, uanset hvem de er.

Man kunne godt forestille sig, at der vel nok er nogle, der ville gå stille med det i en mandeverden som fodbold. Så nogle føler det nok som et problem at være homoseksuel i topfodbold, siger Silkeborg-topscorer Rajko Lekic.

Spillerne tror, at ny-udsprungne bøsser vil blive mødt med åbne sind i trupperne, men måske ikke i offentligheden.

- Jeg ville være ligeglad, hvis nogen i min klub var det, men jeg forstår godt, hvis nogen er bange for at sige det. Ikke på grund af deres holdkammerater, men offentligheden ville måske reagere voldsomt, fordi de er kendte ansigter, og hvem gider udsætte sig for, at en idiot i SevenEleven sviner dig til, fordi du har fortalt åbent, at du er bøsse. Jeg synes ikke, de burde være bange for at komme ud med det, hvis de vil, men jeg forstår godt, hvis de er bange, indrømmer Morten Duncan Rasmussen.

- Jeg kender ikke til bøsser i fodbold, men jeg kender da personligt nogle stykker uden for fodbolden.

- Det er lidt et tabu i fodbold – noget, man nok ikke snakker højt om, hvis man er det. Så det kunne være godt at få den dialog omkring homoseksualitet, som Spillerforeningen har lagt op til. Hvis nogen går og gemmer på en hemmelighed, som de gerne vil ud med, så skal de da kunne gøre det uden problemer – også i fodbold, fastslår FCMs Mikkel Thygesen.

Sporten.dk har udover de her citerede profiler spurgt bredt i fodboldmiljøet, men hverken dér eller i Spillerforeningen kender nogen til aktuelle eksempler på homoseksuelle i dansk topfodbold.

Ingen er endnu sprunget ud.

Læs også: Onyszko: Bøsser stoppede mig

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.