Michael Laudrup har haft indbrud i sit sommerhus på Mallorca.
Den danske fodboldtræner Michael Laudrup har haft indbrud i sit sommerhus på Mallorca, hvor han tiltrådte som træner i sommerpausen.
Ifølge spanske medier har tyvene stjålet diverse personlige ejendele - bl.a. et urværk og nogle kontanter.
Indbruddet fandt sted aftenen før premiere-kampen mellem Real Mallorca og Real Madrid, som endte 0-0.
Adskillige fodboldspillere og trænere - bl.a. Daniel Agger og Jesper Grønkjær - har været udsat for, at tyvene har planlagt at lave indbrud, når fodboldstjernerne har skulle i aktion på grønsværen.
Det er der dog næppe tale om i det konkrete tilfælde, mener spansk politi, da der har været indbrud i adskillige af husene i området.








