Hvis man spiller for Atlético Madrid, så skifter man ikke til storebror og arvefjende Real Madrid, om så man får tilbudt både guld og grønne skove.
Den holdning har i hvert fald klubbens fans, men det tager Real Madrids argentinske angriber Gonzalo Higuain sig ikke af – lidet overraskende vil man måske mene.
Han opfordrer sin landsmand Sergio ’Kun’ Agüero, som gerne vil videre fra Atlético Madrid, til at tage turen gennem byen og over til kongeklubben.
- Hvis ’Kun’ spørger mig til råds om sin beslutning, vil jeg opfordre ham til at tage springet. Man skal være blind, hvis ikke man vil have en spiller med hans kvaliteter, siger ifølge Fox Sports.
Rygterne om Agüero svirrer på livet løs for tiden, eftr han meldte ud, at han gerne ville prøve noget andet, og at han gerne vil blive i La Liga. Det efterlader i princippet kun Real Madrid og Barcelona som mulige arbejdsgivere, da ingen andre klubber vil være et skridt opad for den lille argentiner – og ingen andre klubber har desuden råd til at betale de mange millioner, Atlético skal have for at slippe ham.
Det siges, at Agüero har en klausul i sin kontrakt, som forbyder ham at skifte til Real Madrid, men det han ikke forhindret José Mourinho og co. i at kaste deres kærlighed på ham. Dog skulle Barcelona også så småt have indledt forhandlinger om et køb af angriberen.
Det tegner til at blive en fight for at få fat i Agüero, og uanset udfaldet kan den ikke undgå at blive blodig på den ene eller den anden måde.









skal han tage til Real Madrid.