En russisk Spartak-ekspert forklarer her, hvorfor det gik helt galt for Michael Laudrup i Moskva.
Rygterne ramte B.T. allerede i december sidste år. Efter et UEFA Cup-nederlag mod hollandske NEC på hjemmebanen Luzhniki skulle Michael Laudrup have henvendt sig direkte til klubpræsident Leonid Fedun med kravet om at blive løst fra sin kontrakt. Laudrup har over for B.T. afvist historien.
Kun godt fire måneder senere er Michael Laudrup ude. Og ifølge journalist Anton Lisin fra Sovjetskij Sport har det været længe under opsejling. Her er Laudrups fejltrin ifølge den russiske journalist.
Taktik:
Ofte virkede Laudrup som en nybegynder på det taktiske område. Hans startopstillinger var meget mærkværdige, han brugte unge spillere, ingen havde hørt om, som eksempelvis Makeyev. Hans udskiftninger var ulogiske, og så holdt han hele tiden fast i sit 4-5-1-syetem. Det virkede ofte, som om han ikke havde forberedt sig på modstanderholdet, som mod FC Moskva, hvor han var overrasket over modstanderens angriber og ikke kørte med opdækning over for ham.
Spillerne:
Spartak-spillerne ville af med Laudrup, det spredte sig som en virus på holdet. Der var intet forhold mellem Laudrup og spillerne, det var et meget koldt og formelt forhold uden verbal eller anden form for kontakt. De forstod ikke hans dispositioner, der ofte ikke svarede til spillernes evner. Laudrup og spillerne befandt sig på hver sin planet.
Attituden:
Han var alt for venlig. Laudrup var utvivlsomt utilfreds med, at han ikke fik nye spillere. Men hvorfor sagde han ikke noget? Hvorfor gik han ikke til pressen? Dick Advokaat går altid til pressen, når han mangler spillere, og så får han dem af Zenit. Laudrup har været alt for venlig, og det har dermed virket, som om han var ligeglad.
Kulturen:
Laudrup forstod ikke spillernes mentalitet. Han brokkede sig ofte over denne mentalitet, men det burde han have sat sig ind i, inden han kom herover. Russiske spillere er ikke vant til åbenhed og frie tøjler, det betød, at der ingen respekt var for ham. Og så satte han for alt høje spillemæssige standarder i forhold til, hvor gode spillerne reelt var.
