• Morten Wieghorst og DBUs generalsekretær Jim Stjerne Hansen Foto: Jens Nørgaard LarsenMorten Wieghorst og DBUs generalsekretær Jim Stjerne Hansen Foto: Jens Nørgaard Larsen

Her er Wieghorsts plan: Kan afløse Olsen

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

I dag præsenteres Morten Wieghorst som ny assistenttræner i Swansea. Halvandet år som Michael Laudrups højre hånd skal åbne Morten Wieghorsts dør til landstrænerjobbet i 2014.

Overrasket. Det var ordet, DBUs generalseretær Jim Stjerne Hansen i går eftermiddag klistrede på nyheden om Morten Wieghorsts ’farvel’ til jobbet som dansk U21-landstræner og ’hello’ til tjansen som højre hånd for Michael Laudrup i Premier League-klubben Swansea.

I dag ved middagstid præsenteres Morten Wieghorst, efter godt halvandet år i DBU-regi, som ny assistent for Laudrup på den walisiske sydkyst. Den tidligere FC Nordsjælland-træner klipper båndene til DBU og sætter sig i stedet på trænerbænken på Liberty Stadium ved siden af sin nye chef samt assistentkollegerne Alan Curtis og Erik Larsen. Her skal han med øjeblikkelig virkning bidrage til at forbedre Swansea-mandskabet. Både under træning og til kamp.

Wieghorsts taktiske evner kan blive en stor hjælp i den kommende Capital One Cup-finale og de øvrige udfordringer, de danskerglade walisere står overfor.

Jim Stjerne Hansen er imidlertid næppe så overrasket, som han foregiver. Det virker noget nær utænkeligt, at han som ansvarlig for de danske landstrænere ikke har vidst, at den ansvarlige for det sidste led i DBU-fødekæden inden A-landsholdet har haft et nyt job på hånden. Og sådan er realiteterne heller ikke.

Ifølge sporten.dks oplysninger er Wieghorsts nye plads under Michael Laudrups højre vinge således den perfekte rugeplads for den talentfulde træner. Det gælder både fra hovedpersonens eget og fra DBUs perspektiv.

Som assistentræner i Swansea kan Wieghorst suge erfaringer til sig i en af verdens to bedste fodboldligaer. Samtidig kan han lære af Michael Laudrup og inhalere lidt af det stjernestøv, der drysser fra dansk fodbolds største trænernavn.

I sommeren 2014, når Morten Olsen officielt stopper, står det danske landstrænerjob ledigt, og på dette tidspunkt vil Wieghorst have haft næsten halvandet år med Laudrup og Premier League.

Sådan går både DBUs og Morten Wieghorsts kabale op på én og samme tid. Det er ikke en facitliste, men Berlingskes kilder fortæller, at scenariet, hvor Wieghorst efter endt læretid i Swansea skal føre Danmark til EM i 2016, er et, DBU overvejer meget seriøst.

- Det ligger naturligvis i kortene, at Morten Wieghorst ikke er mindre interessant som dansk landstræner med halvandet år som assistenttræner i Premier League på sit CV. Sådan en erfaring føjer noget til et CV, siger Jim Stjerne Hansen til Berlingske.

På den måde føres ’Den røde tråd’, der er så vigtig for DBUs filosofi, videre på bedste manér. Førstevalget til landstrænerposten, Michael Laudrup, er utilgængelig, men hvad er det næstbedste? Det er en tidligere U21-landstræner - opflasket i DBU - som har lært af dette førstevalg og samtidig har haft udenlandsk jord under fødderne.

Udenlandsk - nærmere betegnet britisk jord - har været Morten Wieghorsts hjemmebane tidligere i karrieren. Dog som spiller, ikke som træner. Igennem et helt årti - fra 1992 til 2002 - tjente den tidligere midtbanespiller sin månedsløn i den skotske liga.

Nu vender den tidligere landsholdsspiller, der blev valgt på bekostning af John Faxe Jensen og tre andre navne, igen tilbage til kødtærter og mørkt øl hos en af Englands små naboer. Men gensynet varer næppe 10 år. Fra i morgen er træningsdragten sort og hvid. Om halvandet år kan den igen være rød/hvid.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245