• FC København - Brøndby IF. Ballade efter kampen. Flere fans fra begge sider tørnede sammen med hinanden og politiet efter aftenens kamp. Begge fangrupper lod deres vrede gå ud over politiet hver gang et slagsmål mellem grupperne blev stoppet. Foto: Martin Sylvest AndersenFC København - Brøndby IF. Ballade efter kampen. Flere fans fra begge sider tørnede sammen med hinanden og politiet efter aftenens kamp. Begge fangrupper lod deres vrede gå ud over politiet hver gang et slagsmål mellem grupperne blev stoppet. Foto: Martin Sylvest Andersen

Her er Politiets strategi mod tysk invasion

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Der bliver formentlig godt gang i København, når Hannover 96 medbringer op mod 10.000 fans til aftenens Europa League-kamp mod FCK.

Det lyder umiddelbart som opskriften på ballade. Op mod 10.000 tyske fodboldfans følger med Hannover 96 til København i aften for at følge sit hold i Parken mod FCK.

Men selvom 10.000 er en stor flok tager Københavns Politi det stille og roligt.

- Vi har en vis rutine i at holde store kampe i Parken, og vi er vant til ofte at holde 'New Firm' mod mellem FCK og Brøndby. Så vi har godt styr på, hvordan man skal forholde sig til sådan nogle kampe, hvor der ofte kan være lidt ballade i luften, siger Henrik Møller Jakobsen, der er pressevagt hos Københavns Politi under aftenens kamp.

Læs også: FCK vil have europæisk stabilitet tilbage

Ifølge Henrik Møller Jakobsen bliver kampen behandlet på samme måde, som hvis det var netop 'New Firm' mod Brøndby, og det betyder blandt andet, at man så vidt muligt vil holde danske og tyske fans adskilt.

- Det vi gør er, at vi tager kontakt til de tyske myndigheder for at høre lidt nærmere om deres fanfraktioner, og hvad vi kan forvente. Og så prøver vi at lægge en strategi med at holde de danske og tyske fans lidt adskilt og sikrer, at de kommer ind på de rigtige tribuner. Det gør vi i samarbejde med Parken og øvrige myndigheder, og så opsætter vi et beredskab, som vi mener kan håndtere den mængde mennesker, siger Henrik Møller Jakobsen til sporten.dk.

Læs også: Vingaard: Comeback vil være stort

En del af strategien er blandt andet at færdselspolitiet står klar til at hjælpe en stor gruppe fans fra en bar inde i byen ud til Parken, uden at det bliver til gene for trafikken. Men så bliver det heller ikke mere voldsomt end det, mener Henrik Møller Jakobsen, der ikke forventer problemer.

- Vi frygter ikke problemer. Det er en festlig begivenhed, så vi prøver på en rolig, venlig og tolerant måde at sikre, at så mange som muligt kommer frem og kan se kampen. Men det er klart, at hvis der er nogen, der vil lave ballade, så har vi også beredskabet klar til at klare det.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt