• Foto: Thorkild Amdi Foto: Thorkild Amdi

Her er FCKs nøgler til succes

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Sporten.dk har fået Brian Laudrup og Mikkel Beck, der har en fortid som spiller i Lille, til at udpege de vigtigste punkter for FC København i aftenens kamp i Frankrig, hvor en plads i Champions Leagues gruppespil er på højkant.

FCK vandt den første kamp i Parken med 1-0, og københavnerne kan dermed klare sig videre med uafgjort eller et etmålsnederlag på 1-2, 2-3 osv. Ligesom en sejr selvfølgelig bringer Ariel Jacobs' tropper i gruppespillet.

Men for at det kommer så vidt, er det altså ifølge Laudrup og Mikkel Beck helt afgørende, at FCK får succes på følgende områder i Lille:

Udnytte skrøbeligt forsvar

Brian Laudrup:

De (Lille red.) har ikke helt forsvaret på plads endnu. Man kan se, at de holdmæssigt mangler at få styr på deres forsvar, det var ikke imponerende, hvad de leverede i den første kamp. Det må helt klart være en bekymring for dem. Hvis Rozehnal (centerforsvarer red.) spiller, så skal FCK udnytte det. Han er det svage punkt og laver nogle fejl, og det skal FCK lukrere på. De skal sende Nicolai Jørgensen og Cesar Santin over på ham og løbe med ham. Det er klart en mulighed.

Mikkel Beck:

Det er klart et kæmpe minus for dem, at de må undvære Debuchy på højre back. Og så er jeg ikke så imponeret af Rozehnal, hvis han spiller igen, så skal FCK forsøge at udnytte det. De skal sende Nicolai Jørgensen og Cesar Santin over i ryggen på ham, og så skal de løbe i det rum, der bliver bag ham.

Dem skal FCK lukke ned for

Brian Laudrup:

Det bliver jo de offensive profiler, FCK skal holde øje med. Der er ingen tvivl om, at en Kalou med hans erfaring og evner bliver en vigtig spiller for Lille, og så bliver Martin i den klassiske 10'er-rolle også en vigtig mand for FCK at lukke ned.

Mikkel Beck:

Payet og Kalou bliver meget vigtige for Lille. I det hele taget er det jo hele deres offensiv, som FCK skal dæmme op for, for det her bliver en helt anden kamp end den i Parken. Det kommer til at foregå meget mere på Lilles præmisser. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Lilles træner vil gå all-in og satse meget offensivt fra start. Og FCK skal virkelig være klar, for jeg har sjældent set dem (Lille red.) spille så ringe som i første kamp. Det var en kollektiv offday, og jeg kan ikke forestille mig, at de kan spille så ringe en gang til.

Slå til på omstillinger

Brian Laudrup:

Lille er klart mest sårbare over for omstillinger. Når de bliver fanget i opspillet, er deres defensiv meget i ubalance. De er kendt for at holde meget i bolden og køre den rundt, men det er tydeligt, at de har mistet to af deres største offensive profiler i Moussa Sow og Eden Hazard, for sikkerheden i boldomgangen er ikke så god, som den plejer, og det åbner op for muligheder for FCK.

Fantomkamp af Johan Wiland

Brian Laudrup:

Som hos alle danske mandskaber, der vil spille med i Champions League, så er det nødvendigt, at målmanden leverer en toppræstation, og det er ingen undtagelse med Wiland. Heldigvis har han jo vist før, og han gjorde det også i den første kamp, at han præstere, når det gælder. Han er en rigtig dygtig målmand, der aldrig laver fejl, og det må han heller ikke gøre i Lille.

Mikkel Beck:

Wiland bliver nøglen for FCK. Han skal spille en brandkamp, hvis FCK skal have en chance. For de kommer under et sindssygt pres, og det er virkelig vigtigt, at han spiller op til sit allerbedste.

Modstå presset fra publikum

Brian Laudrup:

Det er første internationale kamp, Lille spiller på deres nye stadion, og nu skal de ud og vise de her 50.000 fans, at de er et Champions League-hold. For der er ingen tvivl om, at de i deres selvforståelse er et Champions League-hold. Kommer de dårligt fra start, så kan det blive et ekstra pres for spillerne. Men kommer de først i gang, så bliver det rigtig svært for FC København.

Mikkel Beck:

Som udgangspunkt er det ikke noget, der skaber ekstra pres på Lille, at det er første internationale kamp på det nye stadion. Det stadion har de sukket efter, siden jeg spillede dernede, og nu er det endelig kommet. Lille har et fantastisk publikum, når det kører, og hvis de scorer tidligt, så bliver det virkelig giftigt for FC København. Men jo længere tid, der går, uden Lille scorer, jo mere tavse vil tilskuerne blive. Så jeg vil sige, at på alle måder handler det virkelig om, at FCK lukker af fra start for at tage modet lidt fra både Lilles spillere og tilskuere.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
BTshop
Events
Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert er Danmarks årligt tilbagevendende støttekoncert for Fairtrade i Afrika. Der er mange forskellige aktiviteter for hele familien og mange særlige tilbud og musik for børn og unge.

Kr. 225

Rejser
Playitas

Aktiv sportsferie på Playitas

Rejsen for de sportsglade par og familier. Alle de rette ingredienser for en perfekt ferie findes her: Et behageligt klima, lange sandstrande og afkølende dukkerter i havet eller poolen. Playitas ligner ikke noget andet rejsemål, for her er dit velbefindende nemlig i fokus, og du tilbydes uendelige træningsmuligheder. SPAR OP TIL 2.050,-.

Kr. 3.498

Events
Forpremiere på Cirkus Summarum

Forpremiere på Cirkus Summarum

Cirkus Summarum er tilbage! Bruno, Bamse, Rosa fra Rouladegade, Hr. Skæg og alle de andre elskede figurer fra Landet Ramasjang er i topform og er gået i træningslokalet for at skabe årets oplevelse.

Fra kr. 100

Event
Forpremiere på Far til fire

Forpremiere på Far til fire

Kom til forpremiere på Musicalen: Far til Fire - Til Julebal i Nisseland, i Tivolis Koncertsal. En hyggelig juleforestilling for hele familien af James og Adam Price. Kom og oplev Onkel Anders, Lille Per, Far og alle de andre og hør de største Far til Fire hits samt nye sange midt i det julepyntede Tivoli. Adgang til Koncertsalen sker via Tivolis hovedindgang, og forestillingens varighed er ca 2 timer incl pause.

Kr. 248