• Foto: Ikke oplyst

Her er favoritterne til Brøndby-jobbet

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Hvem skal overtage efter Auri Skarbalius og redde Brøndby fra nedrykning? Sporten.dk ser nærmere på favoritfeltet til trænerjobbet, der snart bliver ledigt.

Endnu er Auri Skarbalius cheftræner i Brøndby, men med sportschef Ole Bjurs manglende opbakning efter nederlaget til AaB, er litaueren formentlig i sit drømmejob på lånt tid.

Sporten.dk ser nærmere på de trænere, der inden længe kan blive præsenteret som den næste træner i Brøndby. Fælles for alle emnerne er, at de selv enten har eller har haft en karriere i blåt og gult.

Erik Rasmussen

Den tidligere publikumsfavorit på Brøndby Stadion er angiveligt meget interesseret i jobbet, når det inden længe sandsynligvis igen er ledigt. 51-årige Erik Rasmussen havde succes i FC Midtjylland, men floppede i AGF, som rykkede ned i sommeren 2010. Rasmussen indrømmede siden, at han havde for meget fokus på sit privatliv i denne periode. I en selvbiografi har han berettet om sin afhængighed. Hvis Per Bjerregaard stadig har noget at skulle have sagt, bliver Tryllerik ikke ansat. Han har ikke den fornødne P-træner licens, så Rasmussen kan max. være cheftræner i 60 dage.

Sporten.dks vurdering: Pga. licens-reglerne ikke en mulighed på sigt. En ok mulighed som brandslukker. Rutineret, medievant, god motivator.

John 'Faxe' Jensen

Faxe gjorde i år 2000 sensationelt Herfølge til Danmarksmestre. Siden var han med succes assistent for Michael Laudrup både i Brøndby og i Getafe, men da han stod i spidsen for Randers i 2009, endte det med en fyring. Senest har han været assistenttræner i Blackburn, som for et år siden sagde farvel og tak til den 47-årige dansker.

Sporten.dks vurdering: Har ikke bevist sit værd siden chok-sæsonen i år 2000. Flittig og ærgerrig, men har han evnerne i den moderne fodboldverden?

Lars  Olsen

Landsholdsanføreren fra EM '92 er i øjeblikket landstræner for Færøerne, men han vil formentlig med glæde træde til, hvis Brøndby ringer. Han har tidligere været træner i Randers, som han både vandt pokalturneringen og rykkede op med. Siden vandt han sølv to gange med OB, som dog endte med at fyre ham i efteråret 2010.

Sporten.dks vurdering: Konservativ type også i forhold til offentligheden. God håndværker, men kunne ikke tæmme OBs omklædningsrum. Tjener to mio. kr. om årets som landstræner på Færøerne... Det bliver svært at matche.

Bent Arensøe Christensen

Den tidligere målsluger er i dag assistent for Auri Skarbalius i Brøndby, og han er varm på jobbet som cheftræner. Spørgsmålet er, om han selv mener, at det er det rette tidspunkt, eller om han håber på at kunne overtage trænerstolen på et tidspunkt, hvor mulighederne for at få succes er bedre. Han kender de fleste af spillerne i truppen meget indgående fra sin tid som ungdomstræner, og han må betragtes som en meget seriøs kandidat til jobbet.

Sporten.dks vurdering: Dygtig ungdomstræner med ambitioner. Men den tredje assistentforfremmelse i træk? Ej, vel?!

Per Nielsen

Manden med 548 kampe for Brøndby kan blive kaninen, som klubbens ledelse vælger at hive op af hatten. Nielsen, der gik enegang sammen med Dan Anton Johansen under spillerstrejken i 2004, bløder gult og blåt, og han har siden januar 2011 været cheftræner i Hvidovre med en vis succes. Aktuelt fører naboklubben således suverænt 2. division øst, så hvis han ikke bliver Brøndby-træner, kan han komme til stå over for sin gamle klub i næste sæson.

Sporten.dks vurdering: Stort trænertalent, men mangler P-licens. Hans hjerte banker for klubben, og han er om nogle år et oplagt valg. Men er han rigtig at hive ind for 60 dage?


Morten Wieghorst

Ungdomslandsholdstræneren har et stort navn på Vestegnen, hvor fansene i mange år har drømt om at få den tidligere midtbanekriger som ny træner. Under hans ledelse blev FC Nordsjælland forvandlet til at være et underholdende og seværdigt fodboldhold, som to år i træk vandt pokalturneringen. Det er dog tvivlsomt, om Wieghorst vil være villig til at afbryde sin trygge ansættelse i DBU som U21-landsholdstræner til fordel for rollen som brandslukker i Brøndby.

Sporten.dks vurdering: Drømmetræneren. Har naturlig respekt, god erfaring og kendskab til klubben, klar filosofi og velinformeret om landets talentmasse. DBU slipper ham dog næppe.

Kim Vilfort

Endnu et Brøndby-koryfæ med en høj stjerne blandt de fans, der stadig husker hans mange mål i klubbens guldalder. Han er i dag leder af Brøndbys ungdomsafdeling, og derfor har han et indgående kendskab til de mange talenter, der er blevet hevet op på førsteholdet. Vilfort er tidligere blevet spurgt, om han ville overtage trænerposten, men indtil nu har han kategorisk afvist at skulle overtage den udsatte plads som cheftræner.

Sporten.dks vurdering: Han gider ikke. Har heller ingen P-licens.


Bjarne Jensen

Med succes trådte den gamle højre back til som assistent for Henrik Jensen i foråret 2010, og sammen førte de holdet frem til bronze-medaljerne samme sommer. Klubrekordholderen med 556 førsteholdskampe sprang imidlertid fra igen, da han ikke kunne få trænerjobbet til at fungere parallelt med sin civile karriere. Jensen er siden blevet valgt ind i bestyrelsen, som han med sin tilstedeværelse tilføjer stor sportslig indsigt. Har tidligere blandt andet været træner i Elite 3000 og i Brønshøj. Han har ikke den fornødne P-træner licens og kan max. være cheftræner i 60 dage.

Sporten.dks vurdering: Har ingen træner-uddannelse. Tilføjede stor energi, da han var assistent for to år siden. No-nonsense-type. Valgte selv at trække sig for at passe sit firma. Vil han i 60 dage?

  

Afstemning

   

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

 

Hold Pl G Pts
FC København 32 61 - 31 64
FC Nordsjælland 32 59 - 37 57
Randers FC 32 34 - 40 51
Esbjerg fB 32 38 - 31 47
AaB 32 49 - 44 46
FC Midtjylland 32 48 - 45 44
AGF 32 48 - 46 41
SønderjyskE 32 52 - 56 40
OB 32 49 - 56 37
Brøndby IF 32 38 - 45 36
AC Horsens 32 31 - 48 34
Silkeborg 32 35 - 63 30
Se hele listen
 
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 

Superligaen klubber

 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299