• Foto: Claus Fisker Foto: Claus Fisker

Heftigt stormløb venter OB og BIF

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Torsdag kan OB og Brøndby spille sig videre til gruppespillet i Europa League, men det kræver lidt coolness mod henholdsvis Motherwell og Sporting Lissabon

På papiret ser det ganske fornuftigt ud for OB og Brøndby, som torsdag aften kan kvalificere sig til Europa Leagues gruppespil.

Bedst ser det ud for Brøndby, som på hjemmebane skal forsvare en 2-0-føring mod den portugisiske storklub Sporting Lissabon. Kvalifikationen må ikke glippe, siger forsvarsspilleren Thomas Rasmussen:

- Den stemning, der er i truppen og i hele klubben, skal vi bringe videre til kampen på torsdag. Det er vores mål og ambition at gå videre, selv om det bliver en svær kamp, forklarer han til klubbens hjemmeside.

Læs også: Klubberne håber: Giv os 100 mio. kr.

- Vi skal køre den hjem, og jeg håber virkelig, at folk kommer op af stolene, ud af stuerne og på stadion. Det er én af de vigtigste kampe i min tid i klubben, og den skal bare have fuld gas fra alle kanter, fortæller han.

Det må formodes, at Sporting Lissabon vil komme meget aggressivt ud til kampen for at jagte de nødvendige scoringer. Men det kan også åbne op for nogle farlige kontraangreb til Brøndby.

Læs også: Sporting svækket mod Brøndby

Et stormløb venter formentlig også OB. Men i fynboernes lejr, som tager en 2-1-føring med til skotske Motherwell, er et videre avancement ligeledes et krav. Veteranen Thomas Helveg vurderer, at fynboerne skal forsøge at styre kampen mod skotterne. Det er mest sikkert.

- Ingen tvivl om, at vi skal være forberedte på et stormløb af den anden verden. De fik noget luft i form af deres sene reducering i Odense. De tror på, at de kan magte at vinde 1-0, og de har formentlig en ordentlig flok fanatiske fans i ryggen, siger Helveg til OB's hjemmeside.

- De vil forsøge at komme blæsende, overrumple os og måske skræmme os. Kan vi være cool nok og afvise dem, så tror jeg også på, at vi kan sætte os på kampen, mener højrebacken.

Læs også: Motherwell dropper klage over OB-fans

Der er lodtrækning til gruppespillet fredag eftermiddag.

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt

 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.