Morten Olsen har netop udtaget sin landsholdstrup til de kommende VM-kvalifikationskampe mod Bulgarien og Italien.
Morten Olsen har netop offentliggjort sin landsholdstrup til kampene mod Bulgarien og Italien.
Begge kampe spilles på udebane, mod Bulgarien i Sofia 12. oktober og mod 16. oktober mod Italien i Milano.
Målmænd: Stephan M. Andersen, Anders Lindegaard, Kasper Schmeichel.
Forsvar: Lars Jacobsen, Daniel Agger, Simon Kjær, Jores Okore, Daniel Wass, Patrick Mtiliga.
Midtbane: Christian Eriksen, Casper Sloth, Jakob Poulsen, Kasper Lorentzen, Silberbauer, Nicolai Stokholm, Thomas Kahlenberg, Thomas Kristensen, William Kvist.
Angreb: Nicklas Bendtner, Andreas Cornelius, Dennis Rommedahl, Michael Krohn-Dehli, Nicolai Jørgensen.
Morten Olsen roste Casper Sloth, da han forklarede udtagelsen af den unge AGFer:
- Han er en teknisk god spiller, og han er det vi kalder en penetrerende spiller. Vi skal have spillere, der kan bryde afleveringsspillet og lave gennembruddene. Han er en af fremtidens folk, og fremtiden er nu. Derfor er han med.
Olsen forklarede også, hvorfor han har taget Bendtner med i angrebet, selvom han ikke har fået mange minutter på banen for Juventus:
- Han har ikke spillet så meget, men nu har han trænet målrettet, og vi har indikationer på at nu er han fysisk klar. Resten må vi se til træning.
Olsen forudser to svære kampe. Først bliver Bulgarien en svær nød at knække på hjemmebanen i Sofia med mange fans i ryggen:
Simon Poulsen er fortsat ikke med i truppen, selvom han spillede alle kampene under EM.
- Han er en spiller, der skal spille for at nå sit høje niveau. Derfor er han ikke udtaget, forklarede Olsen.
- Vi skal møde en af de nationer, hvor vi traditionsrigt ved, at der er mange tilskuere, De lugter et eller andet, og så kommer energien og fanatismen. Efter de burde havde slået Italien og slog Armenien i en meget hårdt og svinsk spillet kamp, så lugter de, at nu er det deres tur til at komme i slutrunden.
Olsen konstaterer også, at Italien nu er bedre, end de var for en måned siden:
- De er er bedre i oktober, end de er i september. Det viser statistikken. Nu er de tilbage, bortset fra vores ven Balotelli, som der vist ikke er mange, der ved, hvor er. Men han skal nok være der i Milano. Det er et helt andet hold, som spiller sig langsomt i form. Og de skal selvfølgelig vinde mod Danmark på hjemmebane.









