FC København skal møde Standard Liege, Hannover 96 og ukrainske Vorskla Poltava i Europa Leagues gruppespil.
FC København har fine muligheder for at få et godt efterår i Europa, hvor de danske mestre skal møde belgiske Standard Liege, tyske Hannover 96 samt ukrainske Vorskla Poltava i Europa Leagues gruppespil.
Standard Liege bliver en vanskelig modstander, selv om holdet ikke er helt på samme niveau som for to år siden. Holdet sluttede sidste sæson på sjettepladsen i Belgien og har fået en lovende start på den nye sæson med syv point efter fire kampe.
Hannover 96 har de seneste sæsoner nærmet sig de allerbedste i den bedste tyske fodboldrække og indtager lige nu en delt førsteplads i Bundesligaen. Leon Andreasens klub endte sidste sæson på fjerdepladsen.
Mens kendskabet er nogenlunde til Standard Liege og Hannover 96, så er den tredje modstander lidt af et spørgsmålstegn.
Vorskla Poltava fra Ukraine vækker ikke den store genklang. Holdet opnåede en sjetteplads i sidste sæson og er også med fremme i den nye sæson.
Træner Roland Nilssons FCK-mandskab er det højest seedede mandskab i gruppe B i kraft af klubbens præstationer i Europa gennem de seneste sæsoner.
FCK nåede i sidste sæson frem til 1/8-finalerne i Champions League, hvor det engelske storhold Chelsea blev stopklodsen.
I denne sæson havde FCK igen mulighed for at komme i gruppespillet i Champions League, men efter to skuffende nederlag til tjekkiske Viktoria Plzen må københavnerne i denne omgang nøjes med at deltage på anden klasse.
Gruppespillet i Europa League indledes den 15. september, hvor FCK tager imod Vorskla Poltava. I FCK's sidste kamp i gruppespillet kommer Standard Liege på besøg i Parken den 15. december.
De to bedste fra gruppen går videre til forårets knockoutfase.
/ritzau/










Er der gode chancer for fck,er der jo også gode chancer for de ryger ud.
Fordi,om DK eller Norge,Belgien er nr 12 eller nr 9 er uden betydning
Fordi,om DK eller Norge,Belgien er nr 12 eller nr 9 er uden betydning
fck og ob bliver nødt til at skrabe point sammen, ganske mange endda, for at bibeholde dansk fodbolds placering som nummer 12 i europa!
hvorfor ønsker folk det skal gå danmark ilde???
JAJA lad os nu se. Hålber sgu at de taber alle deres kampe
Krydser fingre for at du hopper i havet imorgen.
Krydser fingere for at Standard Liege & Hannover 96 går videre.
Husk på jo flere kampe OB og FCK vinder, jo flere point på kontoen til de næste år.
Det kan komme alle klubber tilgode. Vi må nok bare alle indse at der er en klub i superligaen der kan vinde (FCK) og så er der alle de andre.