Flere medier peger på Luiz Felipe Scolari som ny træner for det brasilianske landshold.
Brasilien skal have ny landstræner, og noget tyder på, at det bliver den tidligere landstræner Luiz-Felipe Scolari, der skal stå i spidsen for de fem-dobbelte verdensmestre.
Flere medier skriver således, at 'Big Phil' skal have det ærefulde hverv efter at Mano Meneses blev sat fra bestillingen tidligere på efteråret.
Luiz Felipe Scolari var landstræner for Brasilien i 2002, da samba-nationen senest hjemtog verdensmesterskabet. Han har senest stået i spidsen for den brasilianske klub Palmerias.
Præsidenten for det brasilianske fodboldforbund Jose Maria Marin bekræfter, at man har fundet den nye landstræner, men han ønsker endnu ikke at offentliggøre navnet på vedkommende.
Det brasilianske fodboldforbund meddeler på sin hjemmeside, at man vil præsentere den nye landstræner på et pressemøde på fredag.
tipsbladet.dk









