Esbjergs debuterende Thomas Gaardsøe mente, at Randers FC havde fortjent sejren.
30-årige Thomas Gaardsøe kunne i sin debut for Esbjerg glæde sig over, at nullet blev holdt.
- Du må godt skrive, at vi stjal et point fra Randers. Det skal vi virkelig være glade for, kom det med et lille smil fra den tidligere AaB-spiller, der fik en pæn debut på sin nye hjemmebane.
- Lige nu står jeg med en noget tam følelse, men vi vidste godt, at Randers ville blive en svær skalp. Vi kunne jo kun skuffe, siger Thomas Gaardsøe.
Og det gjorde vestjyderne med en tam indsats, hvor det kun var reservemålmand Lukas Hradecky, der med fine redninger holdt sit hold inde i kampen.
Næsten alle chancerne tilfaldt en meget farlig Yura Movsisyan.
- Desværre var det en af de dage, hvor bolden ikke ville ind, kom det fra den nye Randers-angriber, der hele tiden var lynende farlig Esbjerg-keeper Lars Winde beskadigede en finger under opvarmningen og fik dermed ikke sin jubilæumskamp nummer 250.
Hårdere ramt blev nedrykningstruede Randers, der mistede Søren Berg (knæskade) og Marc Nygaard (slem fiber i baglåret) i løb et af den første halve time og alligevel imponerede.
- Vi havde alligevel nok chancer til at vinde, men det lykkedes ikke. Derfor skal vi glæde os over, at det i hvert fald blev til et point, sagde kronjydernes nye midterforsvarer Anders Egholm, der også kunne glæde sig over, at der ikke blev scoret mod hans nye hold.
Det var han en stor del af årsagen til ved hele tiden at stå rigtig og dirigere sine holdkammerater.
- Også stor ros til de øvrige. Vi forstod alle at stå rigtig på banen, så Esbjerg kun fik få chancer, kom det fra Anders Egholm.
Det var ikke mindst de to energibundter Morten Karlsen og Jonas Damborg, der fik ryddet rigtig godt op på en Randers-midtbane, der arbejdede med masser af fysik og pondus.
Se stillingen for SAS Ligaen ved at klikke på dette link
Giv selv spillerne karakterer ved at klikke på dette link








