• Foto: Ikke oplyst

Frankrigs træner ærgerlig over karantæner

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Frankrigs nye landstræner, Laurent Blanc, er ked af de karantæner, som fodboldforbundet har givet til fire profiler. Det er ikke ideelt forud for EM, siger han.

Det er et stort bump på vejen mod EM, som det franske fodboldforbund med karantænedommene til flere profiler har lagt for sin nye landstræner, Laurent Blanc.

Det mener Laurent Blanc, efter at fodboldforbundet tirsdag stangede hårde karantænedomme ud til Nicolas Anelka (18 kampe), Patrice Evra (fem kampe), Franck Ribery (tre kampe) og Jeremy Toulalan (én kamp).

Eric Abidal, den femte spiller i den disciplinære kommissions søgelys, blev fritaget for straf efter at have overbevist kommissionen om sin uskyld.

Læs også: Anelka får landsholdskarantæne i 18 kampe

- Det er tydeligvis ikke en ideel situation for fransk fodbold, som får brug for alle sine topspillere, når kvalifikationskampene frem mod EM i 2012 begynder, siger Laurent Blanc.

Han valgte selv at se bort fra samtlige 23 spillere, der repræsenterede Frankrig under VM i Sydafrika, da det franske landshold for nylig spillede træningskamp mod Norge.

Læs også: Bayern og Frankrig i strid om Ribéry

Det skete i kølvandet på et skandaløst VM, hvor Nicolas Anelka blandt andet kaldte daværende landstræner, Raymond Domenech, en ludersøn foran resten af holdet, mens anfører Patrice Evra orkestrerede en boykot af en træningssession, efter at Anelka var blevet smidt hjem fra Sydafrika.

- Jeg havde håbet på en frisk start i slutningen af august med det sydafrikanske kapitel helt afsluttet efter den kollektive sanktion mod Norge, som jeg fandt både nødvendig og tilstrækkelig, siger Laurent Blanc.

Frankrig spiller sin første kamp om at kvalificere sig til EM i Polen og Ukraine i 2012 på hjemmebane mod Hviderusland den 3. september.

/ritzau/

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225