Fodboldfest. Livet på fodboldens første klasse byder på moralske udfordringer, som ikke alle spillere slipper lige godt fra. Tiden, da sportens helte gik på pub med folket, er afløst af en tilværelse som rockstjerner.
Ravel Morrison har ikke behov for at arbejde som flaskedreng i det lokale supermarked for at tjene lidt håndører, mens han drømmer drømme om livet som professionel fodboldspiller.
Teenageren satte i januars transfervindue sin signatur på en kontrakt med West Ham, der sikrer den 18-årige englænder en ugeløn på 110.000 kroner. Den hyre kan efter sommerferien stige til 650.000 kroner om ugen, hvis West Ham rykker op i Premier League.
Det er Morrisons billet til den fodboldfantasi, som alle drenge med en fodboldspiller i maven deler – de store kampe, arenaerne og hånden på hjertet vel også den glamour og de kvinder og penge, som følger med i en eksklusiv jetsetverden. Og der bliver flere af Morrisons slags, selvom vi måske ikke får dem alle at se på grønsværen.
Storklubbernes jagt på morgendagens stjerner er veldokumenteret, og drenge på 10 og 12 år forhåndssikres med lukrative kontrakter, der giver dem enorme summer i lommepenge. Chelsea har netop skrevet kontrakter med tvillingerne Rio og Cole Da Silva på 12 år og storebror Jay på 13 år for mere end 10 millioner kroner. Bare for at være på den sikre side, hvis nu en af drengene skulle vise sig at kunne mere end tage to på foden.
Det er den seneste tendens af fodboldens lønboble, som ikke ser ud til at briste foreløbig og nu ser sportens fremmeste bryde ugelønsbarrieren på 2,5 millioner kroner.
- En spiller skal selvfølgelig have det, han er værd, men det er ikke nødvendigvis sundt at ende med en livsstil, hvor man skifter bil hver uge eller køber diamantøreringe kun for at konkurrere med kammeraterne. Der kommer et liv efter fodbolden, hvor rampelyset er slukket, og det rammer som en mur, hvis ikke man har rustet sig til og ageret fornuftigt med nogle af de penge, man har tjent, siger Jacob Laursen, der er rådgiver for Mathias Zanka Jørgensen og tidligere spiller i Premier League.
Forsvarsspilleren har selv prøvet springet fra en lav løn i 90ernes Superliga til engelsk topfodbold.
- Det var jo vand i forhold til, hvad de tjener i dag, men det kunne let slå benene væk under en, at man pludselig kunne købe den bil, man altid havde drømt om. Eller to af dem. Og alt det fede tøj, jeg aldrig før havde haft råd til. Jeg har set mange blive revet med af den livsstil, og de bliver yngre og yngre.
Tiden, hvor de nyoprykkede lømler på klubbernes førstehold måtte finde sig i at arbejde sig frem, pudse støvler og klare sig på en lærlingekontrakt, er forbi. Det er fodbolden under forandring, men hvilke fristelser fører lønfesten med sig, når man som spiller med et signaturstrøg bliver en del af det store hyper-eksponerede cirkus, der blot kaldes fodbold?
Berlingske har været i kontakt med flere etablerede danske landsholdsspillere, men ingen af dem har ønsket at tale om emnet. Alligevel bliver der anonymt fortalt om byture med privatjet, fester der ikke lader romerske orgier noget at høre og millionbeløb fyret af på bling-bling. Guld og glimmer.
Det er en lukket verden, hvor ingen sladrer, og hvor offentligheden kun ser en flig, når eksempelvis en Nicklas Bendtner eller andre havner på avisforsider i skandalernes tegn. Unge Morrison fra West Ham har allerede trukket overskrifter for homofobiske udtalelser og natklubballade. Selv den evige gentleman Ryan Giggs viste sig at have en sexskandale i skabet. Livet som fodboldspiller i de største ligaer kan sidestilles med en rockstjerne-tilværelse.
Som Frederik Sørensen forklarede det, da han var skiftet fra en ungdomsspillertilværelse i Lyngby til stortalent i Juventus.
- Man bliver stoppet på gaden af folk, der vil have autografer, folk klapper af en i det offentlige rum, og man bombarderes på facebook med henvendelser af enhver art. Der skal man lige huske, man stadig er Frederik.
Jacob Laursen står foran at skulle rådgive Mathias Zanka Jørgensen i PSV og en anden klient, teenageren Kenneth Zohore i Fiorentina. Solide drenge, som han kalder dem. Drenge, som ikke behøver løftede pegefingre, men Jacob Laursen spår, at flere fodboldspillere vil tilstræbe en beskyttet stjernetilværelse.
- Der er jo fodboldspillere, som tjener så mange penge, at det er svært at forstå, men det er mit bud, at flere og flere af de spillere, som tjener pæne millionbeløb, vil etablere sig med en stab, som man kender det fra rockstjerner eller andre fra underholdningsindustrien, siger han.
- Rådgivere på områder som presse og medier, investering, jura og kommercielle interesser og agenter. Det er muligvis nødvendigt, men vil give stor risiko for at skabe en boble omkring den pågældende spiller, som så ender med at leve i en drømmeverden af fester, hurtige biler og smykkekollektioner.
Det er mere John Terry end Bono på avisernes forsider. Mere Cristiano Ronaldo end Coldplay. Det sætter nutidens fodboldspillere på en moralsk opgave, som de ifølge den nu tidligere engelske landstræner Fabio Capello slipper dårligt fra. Italieneren har været i professionel fodbold siden 60erne.
- Fodboldspillere, ofte bare store drenge, tjener for meget, og med den økonomi og position i sporten følger en opgave som rollemodeller for børn og unge, som de forsømmer eller bare ikke magter, fordi de udvikler andre idealer end resten af samfundet.
Der er unægtelig løbet meget vand under broen, siden Jan Mølby og andre Liverpool-spillere tørlagde en pub og væltede en politibil i kådhed – til i dag, hvor Bendtner fremviser sin smykkekollektion klædt i pink.
