• Den elegante franskmand Robert Pires, der har en fortid i blandt andet Arsenal og Aston Villa, er blandt de forhenværende storspillere, som kan runde karrieren af med en gang vindaloo og lidt rupees fra dden nyetablerede India Premier League   Foto: OLLY GREENWOODDen elegante franskmand Robert Pires, der har en fortid i blandt andet Arsenal og Aston Villa, er blandt de forhenværende storspillere, som kan runde karrieren af med en gang vindaloo og lidt rupees fra dden nyetablerede India Premier League   Foto: OLLY GREENWOOD

Fodbold-ikoner invaderer Indien

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Indien gafler en stribe falmede fodbold-ikoner, som skal kaste lys over nystartet liga.

I brugtvognsbranchen ville man formentlig tale om sminkede lig. Men det er nok en kende for makabert et prædikat at smide efter en samling fodboldspillere, hvoraf flere for mange sæsoner siden har overskredet sidste salgsdato.

Den slags bekymrer man sig ikke om i Indien. Lidt patina grænsende til rust er ikke noget problem, når det kommer til mennesker af kød og blod. Ihvertfald ikke så længe det kommer til det raritetskabinet af veltjente fodboldstjerner med status af legender og kurs mod en nyetableret indisk liga.

Foreløbig er der kun bekræftet godt en håndfuld af de ialt spillere med fremmed pas, der skal lyse India Premier League op inde fra. Men navne som Liverpool-koryfæet Robbie Fowler, den argentinske bomber Hernan Crespo, landsmanden Juan Pablo Sorin, den italienske verdensmester Fabio Cannavaro, den franske Arsenal-musketer Robert Pires, det nigerianske boldgeni Jay-Jay Okocha, portugisiske Maniche og den spanske målmatador Fernando Morientes dufter da af både VM-titler og storhed, selv om støvet er ved at have lagt sig over de respektive stjernespilleres cv.

Læs også: Pires forsvarer brug af privatchauffør

Men de mener det, inderne. Og man skal vel tage et land, der eksporterer IT-viden for 142 milliarder kroner om året eller som har opkøbt et hæderkronet firma som Jaguar alvorligt. Selv om det billige grin ligger lige for.

Ifølge den engelske avis The Guardian begynder man strukturelt set i det små. I en liga med ialt seks hold, der maksimalt kommer til at råde over fire udlændinge og som ifølge reglerne skal have minimum seks U21-spillere med indisk statsborgerskab i truppen.

Læs også: Gratis guf: Lav dit eget fodboldhold

Samtidig er der sat et loft på budgettet for den enkelte klub, som maksimalt må bruge 14 mio. kroner i det første år. Og de penge kan hurtigt blive små, hvis de udenlandske trækplastre rammer det fastsatte indtjeningsloft, der er sat til 3,5 mio. kr. Et pænt beløb for en sæson, der efter planen skal strække sig over otte uger.

- Jeg er der ikke som turist. Det er lidt af et eventyr. Eftersom jeg ikke havde noget på hånden i europæisk fodbold, hvorfor så ikke prøve noget nyt og ukendt. Jeg har aldrig været i Indien og er faktisk stolt af at være den første franskmand, som skal spille der. Desuden er otte uger ingenting, siger Pires, der i sommer blev sat på en fri transfer i Aston Villa.

De seks ligahold får base i byerne Kolkata, Barasat, Howrah, Haldia, Durgapur og Siliguri. Og regionen i Vest Bengalen er nøje udset, for i det crickettossede Indien er det her, man finder folk med fornemmelse for fodbold.

Undersøgelser har vist, at 60 millioner indere ugentligt tuner ind på transmissionerne fra den engelske Premier League. Og når man nu har kunnet fravriste den gamle kolonimagt nøgler til Jaguar-fabrikken, kan man vel også få bolden til at trille med fuld fascinationskraft på indisk græs.

- Det vil under alle omstændigheder være et kæmpe boost for de lokale spillere at skulle dele omklædningsrum med nogle af de idoler, de er vokset op med, siger Bhaswar Ghoswami, der er direktør i Celebrity Management Group, som står for lanceringen af India Premier League.

Skriv kommentar

*
*
*
Gem
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225