• Foto: ULISES RUIZ BASURTO Foto: ULISES RUIZ BASURTO

Fischer vil have Lucas til Ajax

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Stjerneskuddet Viktor Fischer jubler over udsigten til at få endnu et dansk stortalent, Lucas Andersen, til hollandske Ajax Amsterdam

Den danske storklub Ajax Amsterdam har altid været glad for danskere. I 70'erne og 80'erne var det store navne som Søren Lerby, Frank Arnesen, Henning Jensen og Jesper Olsen, der repræsenterede Dannebrog i den hollandske hovedstad, i 90'erne gjorde Dan Petersen, Jesper Grønkjær og Brødrene Laudrup det samme, mens danskerne i Ajax i seneste årti bestod af navne som Kenneth Perez, Ole Tobiasen og Dennis Rommedahl.

I dag er det en ny generation af danskere, der får jubelen til at bryde løs på Amsterdam ArenA. Christian Eriksen er allerede etableret førsteholdsspiller og profil, og det samme er Nicolai Boilesen på vej til at blive. Samtidig har 17-årige Viktor Fischer sat kursen mod førsteholdet - blandt andet via to mål imod selveste FC Barcelona i ungdomsfodboldens svar på Champions League, NextGen-serien.

Til sommer kan den danske trio i Ajax meget vel blive til en kvartet. Den hollandske klub er nemlig med helt fremme jagten på AaBs stortalent Lucas Andersen, der også selv ønsker et skifte til den verdenskendte talentfabrik. Går en handel igennem, vil især en af Ajax' nuværende danskere være særdeles tilfreds.

Læs også: Ferguson: Spændt på at møde Eriksen

- Det vil være helt perfekt, hvis Lucas kommer. Både for mig rent personligt og set ud fra et fodboldmæssigt synspunkt. Lucas er en rigtig god ven og en fremragende fodboldspiller, siger Viktor Fischer til tipsbladet.dk.

De to jævnaldrende offensivspillere kender hinanden indgående fra det danske U/17-landshold, hvor de var to af profilerne under EM- og VM-slutrunderne i sommer. Et år senere kan de blive genforenet i Europas mest notoriske danskerklub; Ajax Amsterdam.

Læs også: Ajax: Fischer er vores nye Eriksen

tipsbladet.dk

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225