Roy Keane mener, at Manchester United har fået som fortjent efter deres exit fra Champions League
Som ekspertkommentator på Champions League er Roy Keane aldeles klar i mælet. Den tidligere Manchester United-legende havde onsdag aften blot hårde ord til overs for sin tidligere klub, da Manchester United ganske overraskende blev slået ud ved at tabe 2-1 til upåagtede Basel.
- United har fået som fortjent, sagde Keane og var mildest talt ikke imponeret over den yngre generation hos de røde djævle.
. Mange har talt om de unge spillere. Jones, Smalling og Young er kommet ind, og alle har hjulpet dem på vej, men de har stadig utrolig meget arbejde. Det er et "reality check" for mange, tordner Roy Keane.
- Hvis det var mig, der stod i spidsen for dette hold, så ville jeg hive fat i disse unge gutter og fortælle dem, at de hellere må stramme sig an. I aften (i går, red.) var Uniteds bedste spiller Ryan Giggs, og han er altså 38 år, så man kan ikke være afhængig af ham. De fik som fortjent, påpeger Roy Keane.
Sådanne udtalelser vil Alex Ferguson ikke finde sig i. Ikke nok med at han og mandskabet nu skal forsøge at komme sig over en massiv skuffelse, de må også forberede sig på at, at kritikken vil hagle ned over dem i næste dage. Ferguson er som altid klar tl at beskytte sine spillere og skyde tilbage med skarpt.
- Roy har haft muligheden for at bevise sig selv som træner, og det er et hårdt job, siger Ferguson iskoldt med henvisning til Roy Keanes manglede succes som først Sunderland-manager og siden Ipswich-manager. Keane blev fyret i januar og har ikke været manager siden. Derfor får han nu sin tid til at gå med at være såkaldt ekspertkommentator.








